Energiselskabet OK a.m.b.a. har fundet en ny marketingdirektør i form af 43-årige Marianne Skaaning Ebbesen. Hun kommer fra en stilling som ansvarlig for forretningsudvikling, kommunikation og marketing i JFM. Hun har desuden erfaring fra energibranchen, hvor hun blandt andet var med til at skabe Norlys-brandet. Hun tager 19. juni over efter afgående marketingdirektør Ole Kjeldgaard, som har valgt at gå på pension, oplyser OK i en meddelelse.
- Marianne Skaanning Ebbesen har en lang karriere inden for marketing, kommunikation og ledelse bag sig, og så har hun ovenikøbet et godt kendskab til energibranchen, hvor hun har haft ansvar for at bygge brandfundament, marketingstrategier og sikre en digital og datadrevet retning. Det er noget, vi har brug for at udvikle videre på i en tid, hvor OK er under transformation, og hvor målet er at gøre OK’s grønne løsninger attraktive og tilgængelige for kunderne, siger Michael Lamberth, der er CCO i OK a.m.b.a.
OK har i de senere år opnået en betydelig vækst på stort set alle forretningsområder og investerer generelt massivt i elmarkedet. Den tiltrædende direktør ser frem til at blive en del af den udvikling.
- Nye markeder og nye strategier betyder også en ny marketing-indsats i OK, og det er noget, jeg har stor erfaring i. Samtidig deler jeg værdier med OK, og jeg kender energibranchen og den sympatiske ejerform, OK har, siger Marianne Skaanning Ebbesen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.