
En ny analyse fra netselskaberne Cerius-Radius viser, at elforbruget blandt borgere i Solrød, Næstved og Stevns steg med over 11 pct. fra 2023 til 2024. Frederiksberg og Københavns kommuner ligger med den laveste stigning begge på 4,2 pcat.
I gennemsnit er de østdanske strømforbrug steget med 8,6 pct. Stigningen i forbruget skyldes blandt andet flere investeringer i elbiler og varmepumper. Det oplyser Cerius-Radius i en pressemeddelelse.
- Elektrificeringen af samfundet handler blandt andet om, at private investerer i grønne løsninger, så bilen for eksempel bliver drevet af strøm i stedet for benzin eller diesel, og at varmen derhjemme kommer fra en varmepumpe i stedet for et gas- eller oliefyr. Tallene for 2024 viser, at borgerne i Solrød, Næstved og Stevns har investeret i denne del af den grønne omstilling, og når de på denne måde sparer udgifterne til de fossile brændsler, så bliver deres elforbrug også større end tidligere, siger Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius.
Hun forventer, at tendensen vil fortsætte, og det vil derfor stille yderligere krav til elnettet i fremtiden.
- Vi har kun lige set den spæde begyndelse af denne udvikling. Elbilssalget vil tage endnu mere fart, og samtidig vil der også være flere husstande, der vælger en varmepumpe i takt med, at naturgassen udfases. Derfor står vi i netselskaberne med en stor opgave i forhold til at forstærke og udbygge elnettet til fremtidens behov, siger Cäthe Bay-Smidt.
Cäthe Bay-Smidt tilføjer, at netselskaberne vil investere mere end to mia. kr. årligt frem mod 2030 for at sikre elnettets kapacitet til fremtidens behov. Derfor skal kunderne heller ikke være nervøse for om elnettet kan følge med stigningen i forbruget.
- Vi overvåger hele tiden kapaciteten i nettet på villavejene, så vi kan bygge ud, inden kunderne oplever udfordringer. Derfor er budskabet også, at alle borgere med ro i maven kan få sat ladeboks op i carporten eller gøre plads ved gavlen til en varmepumpe, siger hun.
Illustration: Cerius-Radius
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.