DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ørsted topchef Rasmus Errboe har købt nye Ørsted-aktier for knap en million kr. i aktieemissionen. Flere andre topfolk har også spyttet penge i kassen. (Arkivfoto.)
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Ørsted spidser har selv haft penge op af lommen til kapitaludvidelse

Både bestyrelsesformand, koncerndirektør, koncernøkonomidirektør og HR-koncerndirektør er en del af den aktieemission, som Ørsted netop har gennemført.
9. OKT 2025 9.40
Erhverv
Navne
Økonomi

Ørsted har netop gennemført en aktieemission, som har hentet ca. 60 mia. kr. ind i kassen hos den danske energigigant. Som et led i kapitaludvidelsen fik Ørsteds eksisterende aktionærer 15 tegningsretter per. aktie. Med syv tegningsretter kunne man købe én ny aktie til 66,60 kroner.

Det tilbud benyttede de fleste sig af og stort set alle Ørsteds nyudstedte aktier er blevet købt af nuværende aktionærer eller aktionærer, som har købt sig til fortegningsretter. Helt præcist gælder det cirka 99,3 procent af de nye aktier. 

Blandt køberne er flere topfolk i Ørsted. Det gælder således bestyrelsesformand Lene Skole, koncerndirektør og CEO Rasmus Errboe, koncernøkonomidirektør Trond Westlie samt HR-koncerndirektør Henriette Fenger Ellekrog, som hver især benyttet sig af deres fortegningsretter til tegning af nye aktier i forbindelse med emissionen.

De fire Ørsted topfolk har købt tusindvis af aktier til den pris på 66,6 kr., som det var muligt at købe til under aktieemissionen, oplyser Ørsted i en meddelelse, som er udsendt torsdag, hvor fortegningsretsemissionen er endeligt gennemført.

Flest penge har Henriette Fenger Ellekrog haft oppe af lommen. Hun har således købt 17.950 nye aktier, hvilket giver en samlet pris på lige knap 1,2 mio. kr. Herefter følger Rasmus Errboe, som har måtte punge ud med knap en million kr. for at sikre sig 14.792 nye Ørsted-aktier. Trond Westlie har købt 10.714 nye aktier for 713.552 kr., mens Lene Skole har spenderet knap en halv million kr. for 7373 nye aktier.

Stor interesse 

Den danske stat, som ejer 50,1 procent af Ørsted, har spyttet mest i Ørsted kasse, og havde på forhånd sagt ja til at deltage i kapitaludvidelsen ved at købe nye aktier for omkring 30 milliarder kroner.

Ifølge Ørsted var efterspørgslen på de resterende aktier, som ikke er blevet købt med fortegningsretter "ekstraordinær stor". Ørsteds topchef, Rasmus Errboe, hæfter sig ved mængden af opbakning.

- Jeg er meget tilfreds med den store opbakning til vores kapitaltilførsel fra små og store investorer fra ind- og udland, herunder fra vores hovedaktionær, den danske stat, udtalte han i en pressemeddelelse, som Ørsted udsendte tidligere på ugen om resultatet af udnyttelsen af fortegningsretterne. 

Ørsted har brug for pengene, så selskabet har råd til at gennemføre planlagte projekter. Oprindeligt var det Ørsteds plan at hente penge ved blandt andet at sælge ejerandele i den amerikanske havvindpark Sunrise Wind. Men det har ikke kunnet lade sig gøre grundet usikkerhed om det amerikanske marked for havvind i USA.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/oersted-spidser-har-selv-haft-penge-op-af-lommen-til-kapitaludvidelse

GDPR