
Der skal undersøges mange ting og indhentes mange data, når der skal opstilles nye havvindmølleparker. En del af den dataindsamling håber Ørsted nu kan blive nemmere med laceringen af branchens første ubemandede overfladefartøj (uncrewed surface vessel – USV) til indsamling af målinger om metocean-forhold.
Ørsted har selv designet og og udviklet USV-konceptet og har også taget patent på fartøjet, hvis prototype har fået navnet Hugin. USV'erne er designet til at være i kontinuerlig drift under strenge vejrforhold i op til et år ad gangen.
Fartøjet har et indbygget navigationssystem, så det kan med forskellige grader af autonomi, og det kan styres både inden for operatørens synsvidde og uden for operatørens synsvidde via et kontrolcenter.
Konceptet er udviklet som en del af Ørsteds innovationsprogram i samarbejde med udvalgte industripartnere. Prototypen er bygget af det danske skibsværft Tuco Marine Group, og USV-kontrolsystemet er leveret af den innovative norske virksomhed Maritime Robotics AS, oplyser Ørsted i en meddelelse.
- Det særlige ved vores USV-koncept er, at det kan transportere måleudstyr til og fra havvindmølleparkerne uden hjælp fra store, specialiserede hjælpefartøjer, og samtidig kan det ubemandede fartøj indsamle store mængder data på egen hånd over længere tid, som kan sendes tilbage på land og behandles i realtid, siger Frederik Søndergaard Hansen, Programme Manager og medopfinder af USV-konceptet.
Reducerer omkostninger
Med det nye fartøj har Ørsted kontinuerligt adgang til store mængder data, så selskabet med størst mulig præcision kan fastlægge den årlige energiproduktion for nye havvindmølleparker. Ørsteds USV-koncept har mange fordele i forhold til konventionelle løsninger, der er afhængige af, at specialiserede hjælpefartøjer medbringer måleudstyr til lokationer ude på havet
En anden fordel ved USV-konceptet er, at det reducerer omkostningerne til indsamling af målinger til havs markant, samtidig med at det øger Ørsteds fleksibilitet, da selskabet selv ejer og driver USV-fartøjerne. Prototypen Hugin USV er blevet testet i danske og norske farvande og har været i drift i Nordsøen under orkanlignende forhold, hvor fartøjet oplevede bølger på op til ni mete
- Udviklingen af USV-projektet er et skoleeksempel på Ørsted’s innovationsmodel. Til at starte med identificerer vi de problemstillinger, vi møder i vores industri, i dette tilfælde kvalitetsproblemer, dyre omkostninger og lange gennemløbstider, for at sikre kritiske vinddata. Dernæst følger vi vores tretrins innovationsmodel, vi bygger prototypen, og vi påviser værdien igennem en ’afprøvningsfase’, indtil vi står med et fuldt kommercielt produkt, siger Jacob Edmonds, chef for Innovation i Ørsted.
Resultaterne er så gode, at Ørsted har igangsat serieproduktion af en ny type USV-fartøjer, der bygger videre på erfaringerne fra prototypen og udvider de driftsmæssige egenskaber til også at omfatte aktiviteter på dybere vand i forbindelse med udviklingen af flydende vindmølleparker i fremtiden.
Den nye USV-type bliver fremstillet i Danmark af Tuco Marine Group, og kontrolsystemerne leveres af Maritime Robotics, der også var samarbejdspartnere på udvikling af prototypen. Det forventes, at der skal produceres fem nye USV-fartøjer inden udgangen af 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.