Der er store visioner for udviklingen af Salamander-projektet, som Ørsted netop har købt 80 pct. af og dermed gjort stil til majoritetsejer. Projektet, der oprindeligt er startet som et joint venture mellem Simply Blue Group og Subsea 7, har ambition om at være et trædestensprojekt inden for flydende havvind ud for Skotlands østkyst, skriver Ørsted i en meddelelse.
- Jeg er glad for, at vi har indgået en aftale med Simply Blue om at blive partner i dette lovende projekt, som yderligere udvider Ørsteds engagement i flydende havvind, og som vil give os en masse erfaringer, som vi kan bruge på ScotWind og andre flydende vindprojekter, mens teknologien bevæger sig fra demoprojekter til stor skala, siger Martin Neubert der er viceadministrerende direktør og kommerciel direktør for Ørsted
Projektet er udset til at give den skotske forsyningskæde en tidlig mulighed for kapacitetsudvikling, før større ScotWind-projekter går i gang. Ørsted vandt således en licens til en GW flydende havvind i ScotWind-udbuddet sidste år sammen med Falck Renewables og BlueFloat Energy.
"Projektet (Salamander-projektet red.) vil gøre brug af de nyeste, innovative flydende havvindteknologier til at understøtte den omkostningsreduktion og læring, der er nødvendig for den kommercielle udbredelse af flydende havvind," lyder det i meddelelsen.
Ambitionen er, at flydevindmølleparken skal levere op til 100 MW energi.
Fortsat under udvikling
Projektet er planlægningen og skal videreudvikles inden for rammerne af innovationssporet i Crown Estate Scotlands kommende leasingrunde for innovation, olie og gas (Innovation and Targeted Oil and Gas (INTOG).
Crown Estate Scotland og Marine Scotland offentliggjorde for nylig, at de forventer at lancere INTOG-leasingrunden i juni i år. INTOG tildeler havarealer via en auktionsproces med to puljer – en til innovationsprojekter i mindre skala på under 100 MW og en til større projekter forbundet med infrastruktur til olie og gas.
Det forventes, at der i efteråret 2022 vil blive tildelt eksklusivaftaler til succesfulde projekter med optionsaftaler underskrevet i efteråret 2023, oplyser Ørsted.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.