DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Solpaneler kombineret med batterilager skal være med til at sikre en større andel af vedvarende energi i Storbritannien. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ørsted investerer i britisk solcelleprojekt

Ørsted sætter for første gang penge i solenergi i Storbritannien med en samlet kapacitet på 740 megawatt.  
13. SEP 2023 13.20
Internationalt
Solceller

Ørsted har en lang og stolt tradition for at opføre vindmølleparker på land og til havs, men energiselskabet gør sig også i solcelleanlæg. Onsdag meddeler selskabet, at det er indtrådt i et samarbejde om et solcelleanlæg med en kapacitet på 740 ;W, som også kommer til at indeholde batterikapacitet, så noget af energien kan lagres.

Projektet bliver placeret i Nottinghamshire i England, og det er første gang, at Ørsted involverer sig i et solcelleprojekt i Storbritannien. Men skal man tro Duncan Clark, der er landechef for Ørsted i Irland og Storbritannien, bliver det formentlig ikke sidste gang.

- Vi hilser den britiske regerings ambition om 70 GW solenergi i 2035 velkommen og ser frem til at arbejde sammen med regeringens nye taskforce for solenergi samt med interessenter fra hele branchen for at mest muligt ud af de fordele, som solenergi tilbyder, siger han i en pressemeddelelse.

Ørsted har som mål inden 2030 at have installeret vedvarende energi på land med en kapacitet på 17,5 GW. På nuværende tidspunkt er man oppe på 5,7 GW, der enten er i drift eller på vej til at blive det.

Solenergiparken opføres i samarbejde med PS Renewables, der har lavet lignende projekter i mere end ti år. Planen er, at Ørsted hen ad vejen vil øge sin ejerandel i projektet, i takt med at en række milepæle nås.

Først skal projektet dog i høring og have de nødvendige godkendelser. Det ventes tidligst at være på plads i 2025, og forventningen er, at parken er i drift inden 2030.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/oersted-investerer-i-britisk-solcelleprojekt

GDPR