
Ørsted har truffet endelig investeringsbeslutning om H2RES, et demonstrationsprojekt til vedvarende brintproduktion på Avedøre Holme i København.
H2RES bliver Ørsteds første vedvarende brintprojekt i drift. Projektet forventes at producere den første brint i slutningen af 2021.
H2RES-projektet vil få en kapacitet på 2 MW. Anlægget vil dagligt producere op mod omkring 1.000 kg vedvarende brint. Strømmen til H2RES-projektet vil som udgangspunkt komme direkte fra Ørsteds to havvindmøller på hver 3,6 MW
- H2RES vil bidrage med vigtige erfaringer, der kan være med til at gøre Europas ambitiøse udbygningsmål for vedvarende brint til en ny industriel succeshistorie. Med de rette rammevilkår, der tilskynder til fravalg af fossile brændstoffer, kan vedvarende brint reducere CO2-udledningen i transportsektoren og den tunge industri, hvilket er altafgørende for at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, siger Martin Neubert, koncerndirektør og administrerende direktør for Ørsted Offshore.
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har tidligere tildelt 34,6 millioner kroner til udviklingen af H2RES til Ørsted, Everfuel Europe A/S, NEL Hydrogen A/S, Green Hydrogen Systems A/S, DSV Panalpina A/S, Brintbranchen og Energinet Elsystemansvar A/S.
Ørsted har gennem de seneste 18 måneder indgået partnerskaber med forskellige konsortier om syv projekter inden for vedvarende brint i Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.