DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted formand: Vi ser potentiale til en eksplosiv vækst i hydrogen

8. MAR 2021 13.11
Brint
Power-to-X

Markedet for grøn brint, forventes at vokse markant i de kommende år, men det er endnu på et tidligt stadie, og omkostningerne til produktionen er en del højere end til traditionel brint. Men potentialet er stort, og Ørsted kommer i fremtiden til at satse stort på at omdanne den strøm fra vindmøller til grøn brint, fortæller Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand hos Ørsted til Børsen

- Det kommer til at være stort, og det kommer til at være en faktor i det samlede billede, vi har. Hydrogendiskussionen er mere umoden, end havvind er i dag. Vi ser potentielt en eksplosiv vækst i hydrogen, men vi er også i en situation, hvor der skal opnås de omkostningsreduktioner, som gør, at det bliver helt reelt konkurrencedygtigt, siger Thomas Thune Andersen.

Ørsted har sammen med en række forskellige partnere annonceret planer om at undersøge og udvikle seks grønne brintprojekter i Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien. Senest tog man i januar endelig investeringsbeslutning om H2RES, et demonstrationsprojekt til vedvarende brintproduktion på Avedøre Holme. Projektet vil få en kapacitet på 2 MW og levere første brint allerede i år.  

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-formand-vi-ser-potentiale-til-en-eksplosiv-vaekst-i-hydrogen

GDPR