DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ørsted satser på klimaneutralitet senest i 2040 (Arkivfoto.).
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ørsted får godkendt nye klimamål af SBTi: Hele forsyningskæden skal være udledningsneutral

Science Based Targets initiative (SBTi) har godkendt Ørsteds opdaterede klimamål for 2030, der skal sikre virksomhedens vej mod netto-nuludledning i 2040.
30. JAN 2025 13.44
Klima

Ørsted har fået formel godkendelse fra SBTi af sine klimamål for 2030, som skal understøtte reduktionen af CO2-udledning i hele virksomhedens værdikæde. Målene er i overensstemmelse med 1,5 °C-scenariet (Paris-aftalens mål red.) og dækker altså udledninger fra scope 1-3. Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

De netop godkendte mål, som blev lanceret i 2024, er en opdatering af Ørsteds tidligere klimamål, som selskabet lancerede i 2021. Her blev Ørsted det første energiselskab, som satte et videnskabeligt baseret netto-nulmål for scope 1-2. De nye mål for 2030 skal øge synligheden af de indsatser, der er nødvendige, for at virksomheden kan nå sit videnskabeligt baserede mål for netto-nuludledning i 2040.

- Vi er glade for at have fået den formelle SBTi-validering af vores opdaterede kortsigtede klimamål, da det sikrer, at Ørsteds forretningsmodel og vores næste tiltag for at reducere CO2-udledningen er i overensstemmelse med klimaforskningen, siger Senior Vice President for kommunikation og bæredygtighed hos Ørsted Ingrid Reumert.

Ørsted samarbejder strategisk med partnere om at reducere disse udledninger, herunder gennem brug af lavemissionsstål og cirkulære løsninger i vindmølleindustrien.

- I 2024 indgik vi et samarbejde med Dillinger om at være de første, der fik adgang til deres lavemissionsstål, vi tog et stort skridt sammen med Siemens Gamesa om at indføre cirkularitet i forhold til vindmøllevinger ved at anvende genbrugt glasfiber til vindmøllerne på havvindmølleparken Greater Changhua, og vi lukkede vores sidste kulfyrede kraftværk, hvilket nedbringer CO2-udledningen til atmosfæren med ca. 1,2 millioner ton årligt. Jeg er stolt over, at vi – sammen med vores samarbejdspartnere – fortsætter med at tage vigtige skridt for at nedbringe udledningen af CO2 i vores forsyningskæde yderligere, siger Ingrid Reumert.

Virksomhedens mål omfatter blandt andet en 96 pct. reduktion af drivhusgasudledningen fra scope 1 og 2 pr. kWh inden 2030 samt en 50 pct. reduktion af de absolutte scope 3-udledninger inden samme år. Ørsted fastholder samtidig ambitionen om at skalere udbygningen af vedvarende energi og frakoble drivhusgasudledning fra virksomhedens vækst.

amp


Ørsteds opdaterede 2030-mål, der er godkendt af SBTi:

  • At reducere udledningen af drivhusgasser fra scope 1 og 2 med 96 pct. pr. kWh inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2018 (til 6 g CO2e/kWh) svarende til en reduktion på 99 pct. pr. kWh inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2006
  • At reducere udledningen af drivhusgasser fra scope 1, 2 og 3 (undtagen fra anvendelse af solgte produkter) med 77 pct. pr. kWh inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2018 (til 75 g CO2e/kWh)
  • At reducere udledningen af drivhusgasser fra ’al solgt strøm’ fra scope 1, 2 og 3 med 86 pct. pr. kWh inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2018
  • At reducere den absolutte udledning af drivhusgasser fra scope 3 fra anvendelse af solgte produkter med 67 pct. inden udgangen af 2030 sammenlignet med 2018 (til 8 Mt CO2e)
  • At reducere de absolutte udledninger af drivhusgasser fra scope 3 med 50 pct. inden 2030 sammenlignet med 2018.

Kilde: Ørsted

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-faar-godkendt-nye-klimamaal-af-sbti-hele-forsyningskaeden-skal-vaere-udledningsneutral

GDPR