DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Mens byggestoppet for Revolution Wind har stået på, har dele til de store havvindmøller ventet på at blive fragtet ud på havet og blive installeret. (Arkivfoto).
Brian Snyder/Reuters

Ørsted-aktien stiger efter gode nyheder fra USA

Ørsted-aktien stiger med 4,9 procent fra morgenstunden efter dom fra USA om havvindparken Revolution Wind.  
13. JAN 2026 9.50
Erhverv
Økonomi

Ørsted-aktien stiger med 4,9 procent fra morgenstunden, efter nyheden om at arbejdet med at opføre havvindparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst kan fortsætte.

Dermed ser investorerne ud til at trække vejret lidt lettere på energiselskabets vegne, efter at en dommer ved den føderale domstol i Washington gav grønt lys til at genoptage arbejdet sent mandag aften dansk tid.

Det amerikanske indenrigsministerium meddelte ellers kort før jul, at arbejdet på alle havvindprojekter ud for den amerikanske kyst skulle sættes på hold i 90 dage. Årsagen var angiveligt bekymring for vindmøllernes betydning for muligheden for at overvåge det amerikanske luftrum via radar.

Det mente dommeren dog ikke, at der var dokumentation for, og derfor er byggestoppet i første omgang afværget.

Analytiker: Snarlig strømproduktion vil formentlig sænke risiko for benspænd

Og det er godt nyt for Ørsted, siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra AL Sydbank.

- Yderligere nogle ugers arbejde på Revolution Wind vil betyde, at projektet kan levere den første strøm, selv om færdiggørelsestidspunktet først forventeligt er i løbet af andet halvår 2026, skriver han i en kommentar.

Jacob Pedersen forventer, at når første Revolution Wind er taget i drift, vil risikoen for flere benspænd fra Trump-administrationen aftage betydeligt.

Det betyder dog ikke, at trængslerne i USA er slut for Ørsted. Selskabet er også involveret i opførelsen af havvindparken Sunrise Wind, der fortsat er ramt af byggestop. 

Her er man ikke nået nær så langt med at opføre havvindmøllerne som på Revolution Wind, og derfor er der fortsat en risiko for, at det lykkes for de amerikanske myndigheder at blokere for, at anlægget nogensinde kommer i drift, vurderer Jacob Pedersen.

Ørsted-aktien handles tirsdag omkring kurs 135.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-aktien-stiger-efter-gode-nyheder-fra-usa

GDPR