DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Fayard A/S i aktion på Odense Havn.
Fayard A/S

Odense Havn og Fayard udvider og forlænger samarbejdet

Havnen fokus på havvind vil ikke mindskes, selvom samarbejdet med Fayard udvides.
5. JUL 2023 14.32
Havne

Fayard A/S og Odense Havn A/S har pr. 1. juli 2023 indgået en aftale om udvidelse af Fayards engagement på Odense Havn. Parterne har indgået et 30-årigt uopsigeligt lejesamarbejde, hvor Fayard har sikret sig råderetten over værftsfaciliteter på Odense Havn de kommende tre årtier. Det oplyser parterne i en meddelelse.

Fayard er et af Nordeuropas største reparationsværfter og servicerer blandt andet containerskibe, passagerfærger, tankskibe, militære fartøjer og en lang række øvrige skibe. Fayard har en central position i den grønne omstilling af skibsfarten i forhold til energioptimering af skibe samt opgraderinger og retrofits af den eksisterende verdensflåde.

Den 30-årige aftale indebærer, at Fayard permanent lejer en af Nordeuropas største dokke, den såkaldte DOK3, der måler 335 meter i længden og 90 meter i bredden. DOK3 har direkte adgang til Odense Havns markante portalkran, der kan løfte 1.200 tons. Samlet råder Fayard over 160.000 m2 på Odense Havn fordelt på fire dokke samt oplagsarealer, udrustningskaj, værftsbygninger, lagerfaciliteter og adgang til adskillige kraner. Ydermere kan Fayard trække på de øvrige faciliteter på Odense Havn.

- Vi er utroligt glade for, at Fayard udvider sit engagement her på Odense Havn, og den lange aftale er en tillidserklæring. Fayard er som et af Nordeuropas største reparationsværfter en virksomhed i vækst. Den vækst vil Odense Havn understøtte fremadrettet, særligt med tanke på de milliardinvesteringer målrettet flådefartøjer, der følger det nye forsvarsforlig, siger siger Carsten Aa, Administrerende direktør i Odense Havn.

Han understreger dog, at det udvidede samarbejde med Fayard ikke for indflydelse på havnens fokus på havvind.

- Et øget fokus på servicering og produktion af flådefartøjer i Odense Havn vil kræve mere plads, da vi samtidig vil fastholde og udvikle vores position som Danmarks største produktionshavn inden for havvind. Det er en stor opgave, og vi undersøger nu, hvordan vi bedst muligt kan udvide havnens kapacitet og infrastruktur i takt med de politiske ambitioner for Europas energiomstilling og sikkerhedspolitiske uafhængighed.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/odense-havn-og-fayard-udvider-og-forlaenger-samarbejdet

GDPR