Olie-, el- og gaspriser tordner i vejret, og det gør det ikke bare dyrere at varme huset op eller tanke bilen. Det rammer den danske økonomi bredt og kan koste 5.300 job i år, viser ny analyse. Det skriver Fagbladet 3F.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, står bag analysen, der blev lanceret sidste år i oktober. Konklusionen dengang var, at de højere energipriser isoleret set kan komme til at koste knap 3.900 job i 2022 og barbere 14 mia. kr. af landets produktion.

Senioranalytiker hos AE Sofie Holme Andersen har lavet analysen, og hun har 17. januar 2022 opdateret den med de nyeste tal, som er fra november 2021. Det er gået fra slemt til værre på de få måneder.

I oktoberanalysen er der taget udgangspunkt i, at priserne på virksomhedernes import af energi – råolie, kul, koks samt el og gas – er steget med 75 pct. fra 2020 og til august 2021.

I de opdaterede novembertal er priserne på virksomhedernes import af energi steget til 125 pct. Det betyder, at antallet af ledige vokser til 5.300 personer, ligesom der bliver barberet 17 mia. kr. af landets produktion.

- Priserne er steget massivt, og mere end vi havde frygtet. Jeg forventer en yderligere stigning i december, ud fra de grafer jeg allerede har set, siger Sofie Holme Andersen.

Prisstigninger rammer bredt

Hun peger på, at nedgangen ikke kun rammer produktion, men bredt, idet alle skal bruge el.

- Det rammer for eksempel også hotel- og restaurationsbranchen, når folk har færre penge til rådighed, fordi energipriserne stiger. Det er ofte faglærte og ufaglærte, der rammes først, da mange af brancherne beskæftiger de to grupper, siger hun.

Hun oplyser, at analysen tager udgangspunkt i en model for dansk økonomi, ADAM, der viser, hvad der sker i den danske økonomi, når energipriserne stiger. Herefter er der set på, hvordan det påvirker den danske økonomi, hvis det fortsætter et år. Sofie Holme Andersen forklarer, at mekanismerne er sådan, at når importpriserne på energi stiger, så vil virksomhedernes omkostninger ved at producere stige. Det betyder stigende salgspriser, hvilket vil give et lavere salg.

- Det lavere salg vil betyde, at virksomhederne vil fyre folk, da de ikke skal producere lige så meget. Dermed falder beskæftigelsen, og ledigheden stiger. Dette får efterspørgslen til at falde yderligere, da indkomsten hos forbrugerne falder, forklarer hun.

Rammer hårdt

En af de store energislugere er Jernstøberiet Vald. Birn A/S, der har støberi i Holstebro og er Nordeuropas største støbejernskoncern med 650 ansatte .

Her betyder de rødglødende priser på energi, at priserne på produkterne er steget.

Birns direktør, Jens Axel Birn, understreger, at stigningerne på el er helt vanvittige, og han har ikke set magen i de 17 år, han har været med.

- Der er ingen tvivl om, at stigningerne har ramt os hårdt. Vi prøver at køre de stigende el-priser videre til kunderne med dyrere produkter. Men det kan ramme os og give konkurrenceforvridning i forhold til produktion i andre lande, hvor energien er billigere, siger han.

Han siger, at hvis kunderne bakker ud, så kan det ramme produktionen og koste job på sigt.

- Men det er ikke det, der er på bordet lige nu, siger Jens Axel Birn, der håber, at energipriserne begynder at falde i andet kvartal i år.

amp

Nye tal: Energiprisernes himmelflugt kan koste 5.300 job