DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nye industriparker er en styrkelse af vækst og grøn omstilling

Regeringen og aftalepartierne har givet grønt lys til 11 nye industriparker, som ifølge Tekniq vil styrke rammerne for industri, grøn vækst og arbejdspladser i hele landet.
28. OKT 2025 11.17
Politik
Produktion

Regeringen og aftalepartierne er blevet enige om at etablere 11 nye industriparker – mere end en fordobling af de fem, der oprindeligt var lagt op til. Ifølge erhvervsorganisationen Tekniq er det et vigtigt skridt for både vækst og grøn omstilling.

- En fordobling af antallet er ikke bare et tal - det er en klar melding om, at Danmark vil give industrien og erhvervslivet de rammer, der skal til for at skabe grøn vækst, arbejdspladser og udvikling i hele landet, siger Troels Blicher Danielsen, der er adm. direktør i erhvervsorganisationen Tekniq.

De nye industriparker skal gøre det lettere for virksomheder at etablere og udvide produktion. Virksomhederne får adgang til grøn infrastruktur, samarbejdsmuligheder og én samlet indgang til myndighederne – noget Tekniq længe har efterlyst.

- Når vi samler rammerne ét sted og fjerner unødigt bureaukrati, skaber vi ikke bare plads til vækst, men også tempo i den bæredygtige omstilling. Det er præcis den slags initiativer, der rykker Danmark fremad, og det har vi brug for i en global virkelighed, hvor konkurrencevilkårene konstant påvirkes udefra, siger Troels Blicher Danielsen.

Interessen har været stor blandt kommunerne. I alt 29 kommuner har søgt om 31 projekter, hvilket ifølge Tekniq vidner om en bred lokal opbakning til at skabe arbejdspladser og fremme grøn udvikling. De 11 industriparker placeres i Aalborg, Esbjerg, Skive, Viborg, Ikast-Brande, Horsens, Aabenraa, Kerteminde, Kalundborg, Næstved og Lolland kommuner.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nye-industriparker-er-en-styrkelse-af-vaekst-og-groen-omstilling

GDPR