DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Efter høringerne af Maroš Šefčovič og Wopke Hoekstra gav Europaparlamentsmedlemmerne dem grønt lys til deres nye opgaver.
Europa Parlamentet/Free

Ny klimaduo fra Holland og Slovakiet er valgt til EU-Kommissionen

Onsdag stod det klart, at den nye klimakommissær og ledende næstformand for kommissionen vil blive godkendt.
5. OKT 2023 13.45
EU
Gas
Navne
Politik

Hollænderen Wopke Hoekstra er EU-Kommissionens nye klimakommissær og slovakken Maroš Šef?ovi? er ledende næstformand for kommissionen med ansvar for European Green Deal. Det blev afgjort ved en afstemning i Europa-Parlamentet torsdag i Strasbourg.

Allerede onsdag var det dog kendt, at den nye klimaduo havde fået grønt lys af parlamentet. Den formelle afstemning torsdag har fastslået beslutningen. Beslutningen blev taget efter høringer af Hoekstra og Šef?ovi? mandag og tirsdag med opfølgende spørgsmål.

- EU må og skal fortsætte med at være et ledende eksempel, som sætter ambitiøse mål i takt med med dem, der er skrevet i Parisaftalen og i overensstemmelse med den bedst tilgængelige videnskab, lyder svaret på et af spørgsmålene om, hvordan man vil nå klimamålene.

Fortsat fokus på udfasning af russisk energi

I et andet svar på et af de opfølgende spørgsmål forud for afstemningen blev der lagt vægt på, at de vil fortsætte arbejdet med at udfase brugen af russisk energi i medlemslandene for at fremme EU's uafhængighed af udefrakommende energi. Parisaftalen blev indgået til klimatopmøde i Paris i 2015.

196 lande indgik i aftalen, som forpligter til at kæmpe imod den globale opvarmning med et mål om at holde den under to grader i forhold til det førindustrielle niveau. Aftalen tilstræber en temperaturstigning på halvanden grader.

FN's klimaråd, IPCC, skriver i deres endelige synteserapport fra 2023, at hvis man ikke skærper klimalovgivningen som den var i 2020 og sikrer mindre udledning af drivhusgasser, så ser man med stor sandsynlighed ind i en fremtid med en global opvarmning på mellem 2,2 og 3,5 grader ved år 2100.

Desuden ses det sandsynligt, at temperaturstigningen på halvanden grader overstiges i det 21. århundrede.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ny-klimaduo-fra-holland-og-slovakiet-er-valgt-til-eu-kommissionen

GDPR