DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Det er blandt andet teknologier som sol- og vindenergi, de studerende uddannes til at producere og vedligeholde.
Mikkel Adsbøl

Ny DTU-uddannelse på Risø skal uddanne ingeniører til grøn energiproduktion

DTU åbner en ny diplomingeniøruddannelse på Risø Campus med fokus på produktion, drift og skalering af bæredygtige energiteknologier.
27. JAN 2026 12.56
Uddannelse

DTU udvider aktiviteterne på Risø Campus med en ny diplomingeniøruddannelse i industriel teknologi. Uddannelsen skal uddanne ingeniører til at arbejde med produktion og vedligeholdelse af bæredygtige energiløsninger som sol- og vindenergi samt med udvikling af nye teknologier fra prototype til industriel produktion. Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.

Uddannelsen bliver tæt knyttet til forskningsmiljøerne på DTU Risø Campus, der i forvejen rummer aktiviteter inden for blandt andet energiteknologier og -systemer. De studerende vil blive undervist af forskere og undervisere med specialiseret viden inden for området og skal opnå kompetencer, der efterspørges i både energi- og produktionssektoren.

- Risø er hjemsted for internationalt førende forskningsmiljøer inden for en række områder, som er afgørende vigtige for den grønne omstilling. Det er et perfekt udgangspunkt for at uddanne de ingeniører, som i fremtiden skal udvikle og drive produktionen af en bæredygtig energiforsyning, siger Lars D. Christoffersen, der er dekan for uddannelser og studiemiljø på DTU.

Med oprettelsen af den nye uddannelse forventer DTU, at Risø Campus i stigende grad vil få en større rolle som uddannelsescampus. Det første optag bliver på 30 studerende, og planen er, at antallet af studerende på campus skal vokse over de kommende år i takt med, at flere uddannelser etableres. Diplomingeniøruddannelsen på DTU Risø Campus har studiestart i september 2026.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/ny-dtu-uddannelse-paa-risoe-skal-uddanne-ingenioerer-til-groen-energiproduktion

GDPR