DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ny CEO i DCC & Shell Aviation med fokus på grøn omstilling i luftfarten

Kasper Tranberg tiltræder som topchef i DCC & Shell Aviation med ambitioner om at styrke brændstofforsyning og bæredygtighed i dansk luftfart.
5. JUN 2025 15.37
Navne

Kasper Tranberg er tiltrådt som ny CEO i DCC & Shell Aviation Denmark, en af Danmarks førende leverandører af logistik, rådgivning og brændstoffer til luftfarten. Med ansættelsen vender den 45-årige luftfartsprofil tilbage til dansk luftfart efter flere år i internationale lederroller hos bl.a. Airbus, Topcast og TP Aerospace. Det skriver DCC & Shell Aviation Denmark.

Tranberg, der både er uddannet pilot og Cand. Merc., har over 20 års erfaring i branchen – både som kaptajn i selskaber som Cimber Sterling, DAT og Ryanair og som leder med ansvar for forsyningskæder og forretningsudvikling. Bestyrelsen i DCC & Shell Aviation Denmark har lagt vægt på netop denne kombination af operationel indsigt og strategisk erfaring i valget af ny direktør.

- Vores forretning og samarbejdet med aktørerne i dansk luftfart er en ganske specialiseret operation. Som betroet partner, rådgiver og garant for brændstofforsyninger og -logistik i lufthavnene er det derfor en lederprofil med meget specifikke, men også relativt sjældne erfaringer og kompetencer, vi har været på jagt efter, siger Christian Heise, der er bestyrelsesmedlem i DCC & Shell Aviation Denmark.

Selskabet beskæftiger ca. 100 medarbejdere og opererer i hele Danmark samt i Grønland og på Færøerne. Det har de seneste år spillet en central rolle i at forsyne danske lufthavne og flyoperatører med SAF (Sustainable Aviation Fuel), og netop denne rolle som drivkraft i luftfartens grønne omstilling vægter tungt for Tranberg.

- Luftfarten står overfor en svær, men nødvendig omstilling over mod gradvist mindre klimabelastende flyvninger. I dag er det med SAF som en central del af det nye Refuel-EU regelsæt, som vi og branchen skal efterleve. Her spiller vi allerede en vigtig rolle i forhold til compliance, kvalitet og forsyninger uanset, hvilke typer af flybrændstof, der er tale om. Derfor er det en virkelig interessant mulighed for mig at komme med ombord hos en af de markante aktører herhjemme, siger han

Han peger på, at nye EU-regler som Refuel-EU vil stille øgede krav til forsyning af bæredygtige brændstoffer og fremhæver virksomhedens ansvar i den forbindelse.

DCC & Shell Aviation Denmark udspringer af Dansk Shell, der i 2016 solgte sin danske luftfartsforretning til DCC Energi. I 2019 genindtrådte Shells globale aviation-forretning i det nuværende joint venture med DCC Energi. Kasper Tranberg tiltrådte som direktør for virksomheden 1. juni.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ny-ceo-i-dcc-shell-aviation-med-fokus-paa-groen-omstilling-i-luftfarten

GDPR