DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Potentialet for CO2-fangst er større end hidtil antaget. (Arkivfoto.)
Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Ny analyse viser endnu større CO2-fangstpotentiale end hidtil antaget

Energistyrelsens nye analyse af mulighederne for CO2-fangst i Danmark øger det forventede fangstpotentiale med ca. en til to mio. ton sammenlignet med sidste års opgørelse.
14. FEB 2023 10.10

Anvendelse af CO2 fra punktkilder til fangst og lagring (CCS) eller fangst og forbrug (CCU) forventes at spille en betydelig rolle i opfyldelsen af Danmarks klimamål, og Energistyrelsen gennemførte i 2021 en analyse af potentialet for fangst af CO2 fra punktkilder i Danmark.

Den undersøgelse har Energistyrelsen nu udgivet en opdateret version af kalder - ”Punktkilder til CO2 – potentialer for CCS og CCU”. I den nye rapport bliver det samlede tekniske potentiale i 2040 opgjort til at være 5,4 – 10,8 mio. ton, hilket er en forøgelse af det forventede fangstpotentiale med ca. 1-2 mio. ton sammenlignet med seneste opgørelse, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

I analysen indgår CO2-udledninger fra punktkilder, eksempelvis skorstene, inden for el- og fjernvarmeproduktion, industri samt biogasopgradering. Der er tale om et bruttopotentiale, hvilket vil sige, at udledninger, der fx planlægges udnyttet til PtX, eller som forventes udnyttet som led i statslige støtteordninger til CCS og CCU, ikke er fratrukket i potentialet.

"Den langsigtede udvikling for alle punktkildernes CO2-udledninger er behæftet med betydelig usikkerhed. Da opgørelsen baserer sig på Frozen Policy-fremskrivningen i Klimastatus og –fremskrivning 2022, kan nye tiltag såsom afgifter på CO2-udledning eller tiltag til at reducere biomasseforbruget på kraftvarmeværker medføre, at CO2-udledningerne og dermed også det tekniske fangstpotentiale reduceres", skriver Energistyrelsen i pressemeddelelsen.

Første tilladelser uddelt

Rapporten udgives i slipstrømmen på, at klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard mandag den 6. januar gav danmarkshistoriens første tilladelser til storskala CO2 lagring i den danske del af Nordsøen.

TotalEnergies og et konsortium bestående af Ineos & Wintershall modtog tilladelserne, som træder i kraft i 2025. Det forventes, at op mod 13 mio. tons CO2 årligt kan blive pumpet ned i undergrunden fra 2030.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/ny-analyse-viser-endnu-stoerre-co-sub-2-sub-fangstpotentiale-end-hidtil-antaget

GDPR