Geologer, fysikere og astronomer fastsætter Jordens alder til omkring 4,5 milliarder år. Målt på denne store klokke er syv år i praksis mindre end ingenting. Men se nu, om ikke syv år alligevel kan gøre en forskel. Det mener i hvert fald FN's klimapanel.

Det følger udviklingen i klimaforandringerne og udsender med jævne mellemrum en rapport om tingenes tilstand. En rapport, der stykkes sammen af input fra tusinder af forskere verden over. Panelet skal give politikerne et neutralt redskab til at håndtere klimaforandringer.

Panelets forrige rapport kom i 2014, det var den femte. Det var en rapport, der stadig havde en dør på klem for en lille tvivl om den globale opvarmning og menneskets andel i problemerne. Dengang sagde forskerne dog, at deres vurdering af årsagerne til klimaforandringerne er "ekstremt sandsynlig".

Store vejrmæssige forandringer

Men klimaskeptikere nedtonede problemerne. Der var ingen grund til at piske en stemning op, mente de.

Nu er der så gået syv år. Verden er synligt forandret. Og forskerne ventes i deres nye rapport at være endnu mere sikre på, at der er store menneskeskabte klimaproblemer. Alene i denne sommer er der kaskader af kæmpe vejrproblemer.

Temperaturen er gået amok i det sydvestlige USA, hvor der igen er vilde naturbrande. Der er ekstremt høje temperaturer i Canada. Store oversvømmelser i Kina, i Sibirien står skove i flammer. Permafrosten tør flere steder. I Europa er der oversvømmelser som i Tyskland, Holland og Belgien.

- Vi ser klimaforandringer med vore egne øjne. Vi har ikke set det omfang før, siger Corinne Le Quere, klimaforsker på University of East Anglia i Norwich, England, til Reuters.

Rapport i tre dele

Hun er en af de forskere, der har bidraget til den nye rapport, som er FN's klimapanels sjette. Den fremlægges på en videokonference mandag og to uger frem for repræsentanter for 195 FN-lande. Rapporten er i tre dele. Den første del offentliggøres den 9. august.

Anden del i februar 2022, tredje del i marts 2022. Ifølge AFP, der har set et udkast til rapporten, handler første del om prognoser for stigningen i globale temperaturer frem til år 2100.

Siden forrige rapport er klimaaftalen fra Paris i 2015 også vedtaget. Det er den traktat, som de fleste lande i verden har skrevet under på. Den sigter på at holde temperaturstigningen i år 2100 på under to grader i forhold til temperaturerne før industrialiseringen.

Foreløbig er temperaturen steget med 1,1 grader. Så der er højest 0,9 grader at løbe på.

Forskere håber rapport kan skrue op for praktisk politik

Rapportens første del har et scenarie for, hvordan det går, hvis Parisaftalen holdes. Men der er også andre scenarier.

Om temperaturstigninger på tre eller fire grader. Det vil i givet fald give vore børn en verden med store problemer.

Nogle af forskerne bag rapporten håber, at synlige beviser på klimaforandringer kan få politikerne til at skrue op for en praktisk politik, der kan bremse den globale opvarmning.

- Den kendsgerning, at vi ser konsekvenser af klimaforandringerne, bør virkelig være et alarmopkald for globale regeringer om, at det her ikke er noget, de kan ignorere, siger Emily Shuckburgh, klimaforsker på University of Cambridge, til Reuters.

Ritzau

Nu ændrer klimaet sig lige for næsen af os