DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Novonesis stiger på børsen efter indsnævring af forventninger

6. NOV 2025 9.43
Erhverv
Økonomi

OPDATERET: Novonesis-aktien stiger med over syv procent, efter at selskabet har løftet bunden af sine forventninger. Nu forventer biotekselskabet, at den organiske vækst i 2025 vil ramme mellem syv og otte procent. Tidligere var forventningen en organisk vækst mellem seks og otte procent. Det fremgår af Novonesis' regnskab for tredje kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

I tredje kvartal har Novonesis haft en omsætning på lidt over en milliard euro eller 7,9 milliarder kroner. Det svarer ifølge regnskabet til en organisk vækst på seks procent, når man sammenligner med samme kvartal et år tidligere.

Indtjeningen i tredje kvartal lyder på 138 millioner euro mod 155,7 millioner euro i 2024. I årets første tre kvartaler har Novonesis tjent 460 millioner euro, svarende til 3,4 milliarder kroner. Det er lidt mere end dobbelt så meget som i de første tre kvartaler i 2024.

Novonesis er resultatet af fusionen mellem Chr. Hansen og Novozymes. Selskabet producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Det producerer også biobrændstof.

Topchefen, spanske Ester Baiget, glæder sig over, at resultaterne i de første tre kvartaler har været stærke på tværs af alle salgsområder.

I de første tre kvartaler har den organiske salgsvækst på markeder under udvikling (emerging markets, red.) været 12 procent. På udviklede markeder har væksten været seks procent.

Rainer Lehmann, som er finansdirektør i Novonesis, fremhæver netop væksten på markeder, som er under udvikling.

- Her fortsætter vores succeshistorie. I de første ni måneder havde vi en salgsvækst her på 12 procent, og det er afkastet af de investeringer, vi har lavet der, siger finansdirektøren til MarketWire.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/novonesis-stiger-paa-boersen-efter-indsnaevring-af-forventninger

GDPR