For at gøre det mere enkelt at være kunde halverer Norlys nu antallet af elprodukter. Fra 1. juli skal elkunderne derfor blot vælge mellem to produkter: FlexEl og det nye MånedsEl. Det oplyser energiselskabet i en meddelelse.
FlexEl er til de kunder, der ønsker at udnytte de variable timepriser og lægge deres forbrug der, hvor elprisen er lavest, mens kunderne med det nye MånedsEl-produkt får en fast elpris på strømmen én måned ad gangen.
- Vi vil tilbyde de bedste og mest efterspurgte produkter til vores kunder, og derfor gør vi nu vores produktudvalg mere simpelt og relevant. Med MånedsEl ligger elprisen fast en måned ad gangen i stedet for et kvartal. Det betyder, at prisen bedre afspejler udviklingen i elmarkedet, og samtidig betaler kunderne kun for en måneds faktisk forbrug, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.
Derudover lukker Norlys ned for KombiEl, der blev lanceret under energikrisen. Her fik elkunderne halvdelen af deres forbrug til en fast elpris, mens den anden halvdel fulgte timeprisen. Med det produkt havde kunderne både sikkerheden ved en fast kendt elpris, og samtidig var der en gevinst ved at tilrettelægge forbruget efter de billigste timer.
- Det var det rigtige produkt på det tidspunkt, men i dag er tiden løbet fra det, så derfor lukker vi for det, siger Mads Brøgger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.