
Norden har erhvervet en minoritetsandel i MASH Makes, som er en dansk-indisk biobrændstof scal-up, der forsker i, udvikler og producerer vedvarende brændstoffer fra biomasseaffald, oplyser rederiet i en meddelelse.
Med investeringen indgår partnerne et strategisk partnerskab, som sikrer Norden adgang til vedvarende brændstoffer, specielt bioolie, til favorable priser. Norden og MASH Makes har forud for investeringen samarbejdet om brugen af biobrændstoffer siden 2021.
- Vi kan ikke udelukkende stole på traditionelle aftagsaftaler med brændstofleverandører for at opnå dekarbonisering med den nødvendige hastighed, som klimaændringerne kræver, siger Nordens administrerende direktør, Jan Rindbo, han fortsætter:
- Vi skal være en større del af forsyningskæden for både at sikre betydelige mængder og attraktive priser, der kan gøre Norden konkurrencedygtig i at tilbyde lavemissionsfragtløsninger til vores kunder.
Snart klar til første forsøg
Som strategisk partner bliver Nordens rolle at hjælpe MASH Makes med at få bioolieprodukterne på markedet for skibsbrændstof ved at aftage biobrændstof til Nordens flåde. Produktionen af MASH Makes' første bioolieprodukt er i en sen udviklingsfase, og man forventer at gennemføre det første forsøg ombord på NORDEN-skibe i begyndelsen af 2024. Endvidere er det forventningen, at MASH Makes gradvist kan skrue op for sin produktion og blive en betydelig leverandør til Nordens flåde inden for de næste tre år.
- Vi er begejstrede og ydmyge over det faktum, at Norden – en enestående dygtig indkøber inden for biobrændstofområdet - har set tilstrækkeligt potentiale i vores platform til ikke kun at investere, men også til at indgå strategiske aftaler om aftagelse og potentielle produktionsanlægsfinansiering med MASH. Vi tror på, at dette partnerskab i høj grad vil accelerere den fortsatte opskalering af vores forretning og sætte os på sporet til vores mål for reduktion af drivhusgasser i gigaton-rækken, siger Jakob Andersen, CEO for MASH Makes.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.