DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nord Stream-selskab: Skader er uden fortilfælde

Selskabet bag Nord Stream-gasledningerne ved ikke, hvornår Nord Stream 1 og 2 kan bruges igen.  
27. SEP 2022 10.18
Gas

Der er sket skader, som er uden fortilfælde, på Nord Streams gasledninger. Sådan lyder det i en udtalelse fra selskabet bag Nord Stream 1 og 2-ledningerne, Nord Stream AG, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig lyder det fra Nord Stream AG, at det er umuligt at spå om, hvornår de to gasledninger vil kunne tages i brug igen, skriver Reuters.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i Danmark har tirsdag bekræftet, at der er sket to læk på Nord Stream 1-ledningen samt et enkelt læk på Nord Stream 2-ledningen.

Begge gasledninger løber fra Rusland til Tyskland. Alle tre læk er sket i havet ud for Bornholm, men i internationalt farvand. Det ene læk på Nord Stream 1-ledningen er sket i dansk økonomisk zone, mens det andet er sket i svensk økonomisk zone.

Ingen af de to gasledninger var i drift, men indeholder gas.

Nord Stream 1 er lidt over ti år gammel, men har været lukket siden starten af september. Nord Stream 2 var stort set klar til at blive taget i brug og var blevet fyldt med 300 millioner kubikmeter gas, da den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, kort før Ruslands invasion af Ukraine i februar meddelte, at man ville droppe brugen af den.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/nord-stream-selskab-skader-er-uden-fortilfaelde

GDPR