DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
NKT har taget første spadestik til nyt testcenter i Sverige.
NKT

NKT sætter skovlen i jorden til nyt testcenter til højspændingskabler i Sverige

Testcentret bliver et af de største og mest avancerede i verden og er designet til at teste både veksel- og jævnstrømsteknologi.
8. JUL 2025 10.10
Plan & Byg

NKT har taget første spadestik til et nyt testcenter på fabrikken i Karlskrona, Sverige, hvor selskabet producerer højspændingskabler. Anlægget opføres som led i en større udvidelse og skal øge testkapaciteten samt gøre NKT i stand til at håndtere nye krav til kabelteknologi. Det oplyser NKT.

Testcentret er en del af en samlet investering på 1,3 mia. euro, som også inkluderer kabelskibet NKT Eleonora. Det nye anlæg skal understøtte både rutinetests, materialeforskning og udvikling af kabelteknologi.

- Det første spadestik til vores nye testcenter markerer en væsentlig milepæl i de igangværende investeringer i Karlskrona. Kabeltests er en vigtig komponent i at sikre et fortsat højt kvalitetsniveau, og det nye anlæg vil styrke vores førende position inden for test af højspændingskabler. Det vil også gøre os i stand til at forberede os på test af fremtidige kabelteknologier med nye materialer, højere spændingsniveauer og potentielt længere kabellængder, siger Darren Fennell, der er Executive Vice President og Head of HV Solutions Karlskrona i NKT.

Centret opføres i samarbejde med Hitachi Energy og ABB, som også har leveret udstyr til det eksisterende testcenter. Det bliver cirka 4.000 kvadratmeter stort og forventes at stå færdigt i 2027.

- Vores partnerskab med NKT demonstrerer styrken i samarbejder, der accelererer overgangen til en mere bæredygtig energifremtid. Ved at levere banebrydende teknologi og support forbedrer vi NKT's testkapacitet og bidrager til en mere elektrificeret fremtid. Vores virksomheder har en lang historie, og jeg er glad for, at vi fortsætter denne rejse sammen, siger Tobias Hansson, som er administrerende direktør for Hitachi Energy i Sverige,

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nkt-saetter-skovlen-i-jorden-til-nyt-testcenter-til-hoejspaendingskabler-i-sverige

GDPR