Man må formode, at det var et hårdt slag for NHV Group, da man ikke kunne forlænge samarbejdet med Total. NHV har i godt ti år stået for Totals offshore transport til luft i Nordsøen, men i efteråret sidste år annoncerede Total, at man havde valgt Babcock Offshore til en ny femårig kontrakt.
Nu kan NHV i stedet glæde sig over at have indgået en aftale med schweiziske Allseas. Her skal NHV fra sin Esbjerg-base yde service til Allseas' arbejde med Energinets Europipe II Branch Pipeline – også kendt som Baltic Pipeline.
- Vi er meget tilfredse med denne konktrakt. Vi har måske mistet en vigtig kontrakt i Esbjerg sidste år, men vi fortsætter med at udvikle vores service og teknologi, så vi bedst muligt kan møde vores kunders efterspørgsel, siger Lars Skov, administrerende dirketør hos NHV.
- Denne kontrakt er et bevis på det hårde arbejde, vores team udfører, tilføjer Lars Skov.
I forbindelse med kampen med tildelingen af Total-kontrakten, kritiserede NHV CEO Steffen Bay Babcock for at medvirke til et ræs mod bunden.
NHV Group har hovedkvarter i Ostend i Belgien, men har blandt andet en base i Esbjerg. NHV Group har samlet set mere end 550 ansatte.
NHV planlægger at bruge sin Airbus Helicopter H175 til det kommende arbejde for Allseas. H175-helikopter kan have 16 passagerer med om bord.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.