DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nationalbanken har mere end halveret renten på et år

6. JUN 2025 8.27
Økonomi

Nationalbanken følger som ventet Den Europæiske Centralbank (ECB) og sænker sine rentesatser med 0,25 procentpoint. Det betyder, at den ledende rente - indskudsbevisrenten - nu er på 1,60 procent, mens udlånsrenten lander på 1,75 procent. Det oplyser Nationalbanken i en pressemeddelelse.

Indskudsbevisrenten bestemmer, hvor meget realkredit- og pengeinstitutter får i rente ved at købe indskudsbeviser i Nationalbanken. Til sammenligning lød indskudsbevisrenten på 3,6 procent for nærmest præcis et år siden.

Tidligere torsdag sænkede ECB sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til to procent. Det er ottende rentesænkning på et år. Nationalbanken plejer at følge trop, når ECB ændrer på renten. Det skyldes, at kronen som følge af fastkurspolitikken er bundet til euroen, og derfor er renterne nødt til at følges nogenlunde ad.

Hvis ikke det sker, kan det komme til at lægge pres på kronen, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

ECB og dermed også Nationalbanken gennemførte en lang række renteforhøjelser i 2022 og 2023 i forsøget på at tøjle den tårnhøje inflation. ECB's indlånsrente toppede i fire procent, mens den hed 3,6 procent hos Nationalbanken.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nationalbanken-har-mere-end-halveret-renten-paa-et-aar

GDPR