DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Forsyningstilsynet har anmeldt et elselskab til Bagmandspolitiet. Selskabet mistænkes for at tilbageholde oplysninger fra det internationale marked og for insiderhandel. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mulig insiderhandel: Forsyningstilsynet politianmelder elproducent

En elproducent er blevet politianmeldt af Forsyningstilsynet. Hvilken producent, der er i tilsynets søgelys, er ikke offentliggjort.
12. APR 2023 10.23
Energi
Økonomi

Forsyningstilsynet har anmeldt en elproducent til politiets National Enhed for Særlig Kriminalitet. Det er her, hvor den afdeling, som tidligere har været kendt som Bagmandspolitiet, hører hjemme nu om dage. Anmeldelsen lyder på muligt brud på EU’s forbud mod brug af intern viden i forbindelse med handler på det europæiske elmarked – såkaldt insiderhandel. Det oplyser tilsynet i en pressemeddelelse.

- Når en markedsaktør får adgang til viden, som kan have væsentlig betydning for prisdannelsen på markedet, har vedkommende pligt til at offentliggøre den pågældende viden, inden aktøren eventuelt handler på den. Vi har en begrundet mistanke om, at det ikke er sket i dette tilfælde, hvorfor vi nu har anmeldt selskabet til politiet, lyder det i forbindelse med anmeldelsen fra Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt.     

Hvilken elproducent, der er tale om oplyser Forsyningstilsynet ikke med henvisning til tavshedspligt, men producenten er konkret anmeldt for en overtrædelse af forpligtelsen til at offentliggøre intern viden samt forbuddet mod insiderhandel i EU’s regler for integritet og gennemsigtighed på engrosmarkederne for handel med el og gas (REMIT-forordningen red.). Reglerne er sat i verden for at sikre en åben og fair konkurrence på engrosmarkederne. Selskabet er på forhånd orienteret af om anmeldelsen.

Den politianmeldte handelsaktivitet er foregået på det såkaldte intraday-marked, hvor selskabet har undladt at offentliggøre oplysninger om sin manglende produktionskapacitet. Selskabet har samtidig købt elektricitet på intraday-markedet. Hvis oplysningen om den manglende kapacitet havde været offentligt tilgængelig, ville det forventeligt have medført en stigning i intraday-priserne. Da oplysningen ikke var offentligt tilgængelig, har selskabet på denne måde købt sin elektricitet til en relativt mere favorabel pris, mener Forsyningstilsynet.

"Forsyningstilsynet vurderer konkret, at selskabet har overtrådt forpligtelsen til at offentliggøre intern viden samt forbuddet mod insiderhandel i REMIT-forordningen artikel 4, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, litra a. Forsyningstilsynet har derfor overgivet sagen til National enhed for Særlig Kriminalitet, der er den relevante politimyndighed. Forsyningstilsynets overdragelse af sagen indebærer, at tilsynet ikke kan oplyse yderligere, herunder eventuelt navnet på det politianmeldte selskab, før politiet har afsluttet sin efterforskning," lyder det i pressemeddelelsen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/mulig-insiderhandel-forsyningstilsynet-politianmelder-elproducent

GDPR