
En række anonyme ansatte i den danske del af olie- og gasindustrien på Nordsøen retter skarp kritik mod sikkerheden efter en alvorlig arbejdsulykke. De advarer om livsfarlige forhold med utidssvarende kraner, uanmeldte gasudslip og en kultur, hvor kritik af forholdene kan koste jobbet. Det skriver JydskeVestkysten.
- Det er et sandt mirakel, at ingen har mistet livet. Vi har haft så mange high potential-ulykker – især med de elendige kraner, siger en ansat, som arbejder for TotalEnergies, der driver flere platforme i Nordsøen.
Den 16. maj mistede en medarbejder fra underleverandøren Altrad foden i en gangbro mellem Norwind Helm og platformen Valdemar Alpha Bravo. Foden måtte senere amputeres. Ifølge de ansatte er ulykken ikke enestående. De fortæller om episoder med udslip af kondensat og gas, ofte uden efterfølgende information eller handling. Kritikere peger på, at TotalEnergies præsenterer et glansbillede af sikkerhed, mens den reelle praksis tilsidesætter risici, når produktionen er truet.
Særligt platformene Gorm og den nyrenoverede Tyra Øst beskrives som problematiske, hvor kraner ifølge ansatte allerede er nedslidte efter få år, og bygninger er ved at falde sammen. Flere fortæller, at ansatte frygter repressalier, hvis de ytrer sig kritisk – og derfor vælger tavshed.
TotalEnergies sikkerheds- og miljøchef, Louise Kolding afviser kritikken og oplyser, at de har igangsat en intern undersøgelse og fulgt Arbejdstilsynets straks-påbud. Selskabet har desuden ændret instruktionerne for brug af gangbroen, hvor ulykken skete.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.