Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er nu alligevel klar til at undersøge, hvor mange der uberettiget har fået udbetalt varmechecken på 6000 kroner. Aftalen om checken blev indgået tilbage i februar mellem regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.
- Vi synes, det er godt at få et overblik over det. Det er det, jeg har bedt min styrelse om at undersøge nu, siger ministeren til TV 2.
Det skal ske gennem et "kritisk eftersyn". Men hvordan det præcis skal foregå er uklart, skriver TV 2. Lørdag lød det ellers fra Dan Jørgensen, at en undersøgelse ikke var på papiret hos regeringspartiet. Han fortalte desuden, at partierne bag aftalen udmærket var klar over risikoen for fejl inden udbetalingen. Det fremgik også af lovforslaget.
I sidste uge fik godt 400.000 husstande udbetalt checken til at betale de høje gasregninger, selv om flere af dem har skrottet deres gasfyr for længst. Det er ikke lovpligtigt for modtagerne at tilbagebetale beløbet. Det er nemlig skrevet ind i loven, at de kan beholde pengene, hvis det ikke overstiger 6000 kroner. De uberettigede udbetalinger er imidlertid sket, fordi oplysningerne i BBR-registret enten var forældede eller forkerte.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.