
Mandag gik byggeriet af en ny transformerstation i gang i Nørre Alslev på Falster. Stationen bliver den første af 15, som Skanstec Engineering skal opføre for netselskaberne Cerius-Radius og deres driftsselskab Nexel. Skanstec Engineering vandt milliardopgaven efter udbud sidste år. Det oplyser netselskaberne i en pressemeddelelse.
- Der er fuld fart på den grønne omstilling af vores energisystem, og det stiller store krav til elnettet. I Nexel står vi med ansvaret for fremtidssikringen af nettet i Cerius-Radius’ forsyningsområde, men vi er dybt afhængige af stærke samarbejdspartnere til at løse opgaven. De 15 hovedstationer i udbuddet, som Skanstec Engineering nu skal opføre, bliver afgørende knudepunkter på strømmens rejse gennem det østdanske elnet, og de spiller dermed en central rolle i forbindelse med den øgede elektrificering af samfundet, siger Anders Vikkelsø, der er adm. direktør i Nexel.
Samarbejdet skal fremtidssikre elnettet i takt med den grønne omstilling og stigende elektrificering af samfundet. Skanstec Engineering har vundet totalentreprisen og skal levere driftsklare anlæg. Aftalen omfatter 15 hovedstationer med mulighed for flere, hvis samarbejdet udvides.
- Det er fantastisk, at vi nu kan komme i gang med at realisere projekterne. Et stærkt elnet er afgørende for den grønne omstilling af vores energisystem, og vi ser frem til at yde vores bidrag. Og vi ved, at netselskaberne oplever stor efterspørgsel fra nye kunder, der ønsker at tilslutte sig elnettet, så derfor har vi et stort fokus på at forene kvalitet og høj eksekveringsevne med disse byggerier, siger Ryan Svejstrup Rud, der er associate director fra Skanstec Engineering.
De første syv hovedstationer forventes at blive taget i brug i slutningen af 2026 og i løbet af 2027.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.