DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Markant fald i dansk forbrug kul og naturgas i første ni måneder af 2023

Forbruget af kul faldt 30,3 pct., og naturgasforbruget faldt 10,8 pct. i de første ni måneder af 2023 sammenlignet med samme periode året før. Især solenergi løfter en større del af elproduktionen.
22. NOV 2023 10.26
Energi
Gas
Offshore
Olie
Onshore
Solceller

Danmarks faktiske energiforbrug faldt med 1,8 pct. i de første ni måneder af 2023 i forhold til samme periode i sidste år. Det oplyser Energistyrelsen i en meddelelse.

I det faldende energiforbrug, er der et par gode klimamæssige nyheder. Det er således især det samlede forbrug af kul, der er skyld i faldet. Danmark brugte således 30,3 pct. mindre kul. På de centrale kraftværker var kulforbruget 38,1 pct. lavere i de første ni måneder af 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug i de seneste fem år.

Også forbruget af naturgas faldt markant. Forbruget af naturgas var således 10,8 pct. mindre end i samme periode sidste år. Det lavere forbrug af naturgas skyldes dels et fald i forbruget af gas på 3,0 pct. og samtidig en stigning i andelen af bionaturgas i ledningsgassen, så forbrugernes gas (inkl. offshore forbrug) i de første ni måneder af 2023 bestod af 32,7 pct. bionaturgas i forhold til 26,8 pct. i samme periode i 2022.

Forbruget af vedvarende energi steg 0,3 pct. i årets første 9 måneder. Mens den samlede vindkraftproduktion var 1,6 pct. lavere end året før, steg elproduktionen fra solceller 55,2 pct. i forhold til den tilsvarende periode i 2022. Det skyldes især, at der er kommet flere solcelleanlæg i drift.

Danmarks nettoimport af el fra de omkringliggende lande steg fra 5,2 PJ til 7,1 PJ i de første ni måneder af 2023. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 1,4 pct. lavere i de første ni måneder af 2023 i forhold til samme periode året før.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/markant-fald-i-dansk-forbrug-kul-og-naturgas-i-foerste-ni-maaneder-af-2023

GDPR