DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Maersk Supply Service har stor tro på væksten i havvindindustrien.
Maersk Supply Service

Maersk Supply Service bestiller sit første vindskib efter Empire Wind-kontrakt

Som led i sin transition mod at blive mindre afhængig af olie- og gasindustrien, investerer i  Maersk Supply Service nu sit første fartøj, der er dedikeret til offshore vindarbejde.
29. MAR 2022 11.36
Offshore
Ordre

Equinor og bps joint venture har indgået en kontrakt med Maersk Supply Service, om at installation af de kommende Vestas V236-15 MW-møller, der skal udgøre havvindmølleparkerne Empire Wind I og II. Det oplyser selskaberne i en meddelelse.

- Equinor har arbejdet tæt sammen med Mærsk i mange år på norsk sokkel, hvor vi har brugt flere af deres jack-up rigge. Equinor og bp ser nu frem til at pløje nyt land sammen med den nye type installationsfartøj. Vi vil bygge videre på alle parters lange offshore-erfaring, når vi udvider samarbejdet til også at omfatte vedvarende energiaktiviteter, siger indkøbsdirektør i Equinor, Mette H. Ottøy. 

Det nye installationsfartøj, som Ottøy hentyder til, er en milepæl i Maersk Supply Services rejse mod at blive mindre afhængig af olie- og gasindustrien.

Maersks første vindfartøj

Investeringen markerer således en  mere dedikeret indsats fra selskabet, om at blive en stor aktør inden for offshore vindområdet. Bestillingen af installationsfartøjet er således Maersk Supply Services første nybygningsinvestering, der udelukkende er dedikeret til havvindindustrien. Virksomheden kalder selv bestillingen for "et gennembrud" i virksomhedens sats på havvind.

- Med indgåelsen af kontrakten med Equinor og bp er vi klart til at investere i Maersk Supply Services første vindinstallationsskib og etablere Maersk Supply Service som en stor offshore vindaktør, siger siger Steen S. Karstensen, der er administrerende direktør i Maersk Supply Service. Han fortsætter:

- Havvind spiller en stadig vigtigere rolle for Maersk Supply Service – både flydende vind og bundfast. Med vores arv af kompleks projektledelse og drift i barske farvande er Maersk Supply Services baggrund og kompetencer godt afstemt med havvindindustrien.

Det nye installationsskib skal bygges i Singapore af SembCorp Marine. Maersk satser på, at det kan blive drevet af grøn methanol. Byggeriet af fartøjet begynder i fjerde kvartal i år, og det forventes at kunne begynde arbejdet på Empire Wind-projekterne i 2025. 

For at løfte opgaven med Empire Wind har Maersk Supply Service indgået en aftale med Kirby Offshore Wind, der er et datterselskab af Kirby Corporation, en af USA's største operatører af offshore pramme og bugserfartøjer.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/maersk-supply-service-bestiller-sit-foerste-vindskib-efter-empire-wind-kontrakt

GDPR