Maersk Drilling har vundet en kontrakt for boringen af en enkelt brønd i den britiske sektor af Nordsøen for Ineos Oil & Gas UK, oplyser Maersk Drilling i en pressemeddelelse. Kontrakten gælder jack-up'en Maersk Resolve.
Opgaven er planlagt til at skulle påbegyndes i tredje kvartal i år og kommer i direkte forlængelse af Maersk Resolves tidligere opgaver i det samme område i Nordsøen. Kontrakten er gældende for 140 dage og har en værdi af godt 70 mio. kr. Med den nu tredje opgave i det samme område har Maersk Resolve fået fyldt resten af sin kalender ud for 2021, hvilket glæder COO Morten Kelstrup.
- Vi er glade for at kunne få afklaring for Maersk Resolves boringsplaner for 2021 med denne kontrakt, som er den tredje kampagne i træk i de udfordrende Zechstein-formationer, som man kan støde på i Nordsøen. Vi er sikre på, at Maersk Resolves dygtige besætning kan udnytte deres best-practice fra de tidligere kampagner til at levere en sikker og effektiv løsning for Ineos, siger Morten Kelstrup.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.