
Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt hos Petrogas E&P Netherlands B.V. for Maersk Resilient, der skal på opgave på tre oliebrønde i den hollandske sektor af Nordsøen.
Kontrakten træder i kraft her fra november og gælder 110 dage. Aftalen har en værdi på godt 60 mio. kr.
Foruden de tre brønde har Maersk Drilling fået en særlig option på en række af Petrogas' kommende projekter i den hollandske sektor i 2021 og 2022.
- Vi er meget glade for at have fået muligheden for at fortsætte vores gode samarbejde og udnytte designet af vores R-klasse rig kapaciteter til at understøtte Petrogas' forretning på et af deres kernemarkeder i Holland, siger Claus Bachmann, chef for Nordsø-afdelingen i Maersk Drilling.
Maersk Drilling har tidligere indgået en aftale med Petrogas for arbejdet ved en oliebrønd i den britiske sektor, som nu bliver aflyst. Maersk Drilling beholder dog en option på området, hvis Petrogas skulle genoptage projektet i 2021.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.