DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Maersk Drilling boreskib udset til at slå verdensrekord

Maersk Drillings boreskib Maersk Voyager er udset til at slå en verdensrekord, når den snart skal bore en brønd på den største havdybde nogensinde. 
18. OKT 2021 10.10
Olie
Ordre

TotalEnergies E&P Angola har udnyttet en option på at forlænge kontrakten med med Maersk Drilling om brug af boreskibet Maersk Voyager, der er specialbygget til at løse opgaver på ultradybt vand. 

Med forlængelsen af kontrakten får boreskibet mulighed for at sætte en verdensrekord. Skibet er således udset til at bore udforskningsboringen af Ondjaba-1-brønden, der skal bores på 3.628 meters havdybde i Angolas blok 48. Det er med afstand en rekord for den dybeste boring nogensinde.

Den hidtidige rekord er ligeledes sat af Maersk Drilling, da Maersk Venturer i 2016 borede Raya-1-brønden på 3.400 meters dybde ud for Uruguays kyst. 

- Vi er begejstrede for at kunne bekræfte, at vi kommer til at bore efter en ny verdensrekord, siger Morten Kelstrup, der er COO hos Maersk Drilling og fortsætter:

- Med aktiveringen af denne forlængelse ser vi frem til at bevise, at Maersk Drilling og det højst kvalificerede mandskab på Maersk Voyager endnu en gang kan bryde eksisterende grænser.

Med udnyttelsen af optionen om forlængelse af kontrakten vil Maersk Voyager være i angolansk farvand frem til februar 2022, herefter skal skibet efter planen rykke til Namibia. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/maersk-drilling-boreskib-udset-til-at-slaa-verdensrekord

GDPR