Krig i Europa. Skyhøje energipriser. Galoperende inflation. Kriser er der nok af. Det er derfor med et dystert bagtæppe, at det årlige klimatopmøde om få uger afholdes i Egypten.
Her - på COP27, som det kaldes - skal verdens ledere prøve at holde liv i Parisaftalens mål om at begrænse de globale stigninger i temperaturen til maksimalt to grader fra niveauet før industrialiseringen.
De mange kriser giver dog et svært miljø til et klimatopmøde. Det mener John Nordbo, der er klimarådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen Care Danmark.
- Det er selvfølgelig svært. Hvis vi ser på især de vestlige landes interesse og mediernes opmærksomhed, så er klimadagsordenen presset, siger han.
Kriser kan påvirke topmøde
Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og leder af SDU Climate Cluster, frygter, hvad kriserne får af konsekvenser for topmødet. Han peger på, at det er vigtigt med handling mod klimaforandringerne nu:
- Vi har skabt en voldsom ubalance i vores klimasystem, og tingene går hurtigere nu, end man har set på noget tidligere tidspunkt.
- Vi har altid haft variationer i systemet og i temperaturen, men nu går det altså rigtig, rigtig hurtigt, siger klimaforskeren.
Han vurderer, at kriserne kan forsinke den grønne omstilling på den korte bane, fordi der aktuelt gribes ud efter mere kul og olie.
- At komme i mål med Parisaftalen eller vores eget 2030-mål bliver nok lidt sværere, end det ellers ville have været.
- Men frem mod 2040 og 2050 kommer der måske mere grønt ud af det, end hvis vi ikke havde haft kriserne, fordi man nu er opmærksom på, at der skal investeres mere, siger Mernild.
Sævrt forhold mellem de to største CO2-udledere
Det er ikke kun kriser, der udfordrer topmødet. Også forholdet mellem de to største CO2-udledere i verden, USA og Kina, er problematisk. De to lande indgik til manges overraskelse en klimapagt ved COP26 sidste år, hvor de aftalte at arbejde sammen for at sætte turbo på klimahandlingen.
Men i august stoppede Kina dialogen, efter at den amerikanske toppolitiker Nancy Pelosi besøgte Taiwan. Det er dog ikke første gang, at klimatopmødet går på scenen med et udfordrende bagtæppe, påpeger John Nordbo, der har været med til mere end ti klimatopmøder.
Også da Donald Trump blev USA's præsident i 2017, var det ifølge klimarådgiveren vanskeligt. Han trak USA ud af Parisaftalen, og landet holdt siden lav profil på COP23 i Bonn, Tyskland, i 2017.
Tro på en art om klimaerstatning til fattige lande
Selv om klimadagsordenen er presset i Vesten, er der også flere klimakatastrofer, som ude i verden får mere opmærksomhed. For eksempel oversvømmelserne i Pakistan.
- År efter år har vi haft en masse hændelser med oversvømmelser og orkaner. Så i det globale verdensbillede er det stadig noget, der fylder - og med god grund, siger John Nordbo.
Han mener, at det er realistisk, at der ved topmødet kommer en beslutning af en art om klimaerstatning til fattigere lande ramt af klimaforandringerne - det, der kaldes tab og skader eller "loss and damage".
- Den store sten i skoen er, at amerikanerne er stærke modstandere, og at europæerne også helst vil undgå det. Men der vil være tilstrækkelig meget realitetssans til, at man rykker ved den position, spår han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
