DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Kommende Maersk og Noble fusion har bestyrelsen på plads

Nobles nuværende formand, Charles M. Sledge, bliver formand for bestyrelsen i det kommende fælles selskab.
10. MAR 2022 10.12
Navne
Olie

Sidste år meldte Noble og Maersk Drilling ud, at selskaberne arbejde frem mod en fusion, såfremt den kunne godkendes af de relevante myndigheder. Selskabet kommer til at få navnet Noble Corporation. 

Den godkendelse venter stadig, men selskaberne er begyndt at forberede sig på en fælles fremtid. Således er der i dag offentliggjort en bestyrelse for fusionsselskabet. 

Den nye bestyrelse kommer til at bestå af i alt syv medlemmer, i form af fire fra Nobles nuværende bestyrelse og tre fra Maersks. 

Fra Maersk fortsætter bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen, Kristin H. Holth og Alistair Maxwell. De fire mand fra Noble bliver Charles M. Sledge, Alan J. Hirshberg, Ann D. Pickard og Robert Eifler. 

Den større repræsentation fra Noble i den kommende fælles bestyrelse afspejler sig også i formandsvalget. Her må Claus V. Hemmingsen træde et skridt ned ift. sin nuværende post i Maersk. I stedet bliver det Nobles formand Charles M. Sledge, der bliver formand for det fælles selskab. 

 - Jeg ser frem til at arbejde med en erfaren gruppe af mennesker, efter at fusion bliver gennemført. Diversiteten i viden og baggrunde fra medlemmerne vil være en fordel for det fælles selskab, siger Charles M. Sledge i en pressemeddelelse.

Det nye selskabs får, når fusionen er gået igennem, Nobles nuværende administrerende direktør Robert W. Eifler som CEO.   

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/kommende-maersk-og-noble-fusion-har-bestyrelsen-paa-plads

GDPR