Københavns Havn, Copenhagen Malmö Port (CMP), får i 2023 ny containerterminal, der skal ligge i Ydre Nordhavn. Således er det kommunalt ejede selskab By & Havn og CMP blevet enige om principperne for en ny terminal. Den nye terminal skal erstatte den nuværende på Levantkaj i Københavns Nordhavn, som inden for de kommende år vil flytte til den nye terminal.
- Vi er glade for, at vi er blevet enige om principperne for, at den nuværende containerterminal flyttes til de ny-opfyldte arealer i Ydre Nordhavn. Hermed sikres, at København bevarer grundlaget for den vigtige containertrafik, og en stor arbejdsplads forbliver i byen, siger Barbara Scheel Agersnap, CEO i Copenhagen Malmö Port
Med en beliggenhed på spidsen af Ydre Nordhavn vil den nye containerterminal komme til at ligge i en ny bydel med en veludbygget og moderne infrastruktur med dedikerede arealer til fremtidens logistik.
Arbejdet med at anlægge den nye Nordhavnstunnel under Svanemøllebugten er i gang, og når tunnelen står færdig i 2027, vil transport til og fra containerterminalen få direkte adgang til motorvejsnettet rundt om København via tunnelen.
Containerterminalen får to nye containerkraner, en mulighed for kajlængde på op til 550 meter og en vanddybde ned til 12,5 meter. Det er 2,5 meter dybere end den nuværende containerterminal har.
Prisen for at anlægge den nye containerterminal inkl. kraner, vejadgang og øvrige faciliteter forventes at blive omkring 800 mio. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.