Kloden får ingen afkøling med ny klimaaftale

Vi kan vinke farvel til målet om, at temperaturen på kloden maksimalt skal stige 1,5 grader. Det samme gælder nok grænsen på 2,0 grader. For selv om en ny aftale blev forhandlet hjem på det internationale klimatopmøde COP27 tidligt søndag morgen, indfrier den umiddelbart ingen af målene.

Det er vurderingen fra Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt leder af Syddansk Universitets klimacenter, SDU Climate Cluster.

- Vi skal have reduceret markant for at holde temperaturstigningen under 1,5 og 2,0 grader, som der er lagt op til i Parisaftalen. Jeg ser ikke, at udmeldingerne på COP27 i Egypten indfrier den målsætning. Som det ser ud nu, vil klodens middeltemperatur blive markant varmere og formentlig et sted mellem 2,6 og 2,8 graders temperaturstigning ud mod 2100, siger han.

Kritik af aftale

Parisaftalen blev indgået på det internationale klimatopmøde i 2015. Her blev landene enige om at arbejde for at begrænse opvarmningen af kloden. Målet er, at temperaturen i 2100 ikke skal være steget mere end 1,5-2 grader sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.

Jorden er allerede i dag 1,1 grad varmere end i 1880.Derfor har det også vakt røre blandt både organisationer og deltagere på det internationale klimatopmøde, at der ikke er blevet vedtaget markante mål for reduktioner i aftalen, der blev indgået tidligt søndag morgen. Blandt dem er António Guterres, generalsekretær i FN.

- Vores planet er stadig på akutafdelingen. Der er behov for, at vi drastisk reducerer udledningen nu, og det er et problem, som COP27 ikke adresserede, sagde Guterres.

Også erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) kalder aftalen uambitiøs, hvad angår CO₂-reduktioner og at nå 1,5 graders-målet. Står det til DI, bør man gribe opgaven med reduktioner an ved at øge finansieringen til klimatilpasning. Organisationen kalder en global pris på CO₂ for en "ideel løsning", så de, der udleder meget CO₂, betaler for det.

- Det kommer ikke til at ske lige med det første, men EU er frontløbere med en høj CO2-kvotepris og en særlig klimamekanisme, der sætter en CO₂-pris på produkter, der importeres til EU, siger klimapolitisk chef Anne Højer Simonsen i en pressemeddelelse.

Kampen allerede tabt

Kristian Jensen, der er administrerende direktør i Green Power Denmark, en brancheorganisation for energisektoren, ser potentiale i en klimafond, der er vedtaget på COP27.

Den skal dække tab og skader, som ulande har haft i forbindelse med klimaforandringer. Hvordan den skal finansieres, er ikke fastlagt. Men ved at de rige lande viser, at de leverer på fonden, kan det rykke noget til næste års internationale klimatopmøde, mener direktøren.

- Jeg tror, at det er en vigtig murbrækker i forhold til at få nedbrudt modstanden mod de nødvendige reduktioner, siger Kristian Jensen.

Ifølge ham kan det få ulande til at øge presset på storudledere af drivhusgasser. Han nævner som eksempler de arabiske lande, Kina og Indien. Selv hvis næste års klimatopmøde rykker mere på reduktionerne, er kampen for at lande på en temperaturstigning under 1,5 grader allerede tabt.

- Vi skulle have reduceret for adskillige årtier siden, og med den langsommelighed, der er politisk, vil vi formentlig se temperaturstigninger, der går på den anden side af 2,0 grader, siger klimaprofessor Sebastian Mernild.

Vurderinger fra FN's klimapanel viser, at 2,0-grænsen formentlig krydses i slutningen af 2040'erne. Mernild kalder det "meget, meget svært" at holde temperaturstigningen under 2,0 grader. COP28 afholdes i november næste år i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

/ritzau/