DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

KK Wind Solutions melder sig ind i Dansk Erhverv

24. NOV 2025 11.29
Erhverv

KK Wind Solutions, som leverer løsninger inden for strøm, kontrol, køling og overvågning til den grønne energisektor er blevet medlem af Dansk Erhverv. Det oplyser Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, på sin LinkedIn-profil.

KK Winds Solutions opererer i mere end ti lande og beskæftiger over 3.700 medarbejdere. Virksomheden har over 45 års erfaring i vindindustrien og arbejder med at styrke ydeevnen i vindsektoren. Selskabet har desuden også udvidet forretningen til samtidig til nye områder som brint. Siden 2019 har virksomheden været ejet af A.P. Møller Holding, som med et langsigtet ejerskab støtter udviklingen af løsninger, der øger energieffektivitet og forsyningssikkerhed og dermed bidrager til overgangen til et grønnere energisystem.

"Selskaber som KK Wind Solutions viser, hvordan grøn teknologi, forsyningssikkerhed og industriel styrke hænger tæt sammen. De er med til både at reducere CO?-udledninger og skabe job, eksport og teknologisk udvikling i Europa", skriver Brian Mikkelsen i opslaget.

Han tilkendegiver, at Dansk Erhverv ser frem til samarbejdet med KK Wind Solutions’ adm. direktør Mauricio F. Quintana og resten af holdet med fokus på grøn produktion, robuste forsyningskæder og europæisk energiuafhængighed. Målet er at sikre, at Danmark fortsat er blandt de lande, der producerer fremtidens grønne løsninger – ikke blot forbruger dem.

amp
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/kk-wind-solutions-melder-sig-ind-i-dansk-erhverv

GDPR