
Kassø PtX-anlægget i Aabenraa er som det første i verden blevet certificeret til at producere e-metanol, der opfylder EU’s nye krav til grønne brændstoffer. Det skriver European Energy i en pressemeddelelse.
Certificeringen er givet gennem ISCC EU-ordningen og bekræfter, at anlæggets produktion lever op til EU’s definition af vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO) i henhold til det reviderede VE-direktiv.
ISCC EU-certificeringen omfatter uafhængig verifikation af, at produktionen anvender vedvarende elektricitet og biogent CO2. E-metanolen fra Kassø er dermed godkendt til brug i EU-ordninger som FuelEU Maritime og ReFuelEU Aviation samt nationale kvotesystemer.
Kassø PtX er udviklet af European Energy i samarbejde med Mitsui & Co. og er ifølge selskaberne det første kommercielle e-metanol-anlæg med en årlig kapacitet på 42.000 ton. Anlægget skal levere metanol til internationale aftagere.
- ISCC EU RFNBO-certificeringen er et vigtigt skridt i at dokumentere den vedvarende karakter af vores e-metanol og sikre, at det kan bidrage til klimahandling i hele Europa, siger Rene Alcaraz Frederiksen, der er adm. direktør i Solar Park Kassø.
Klassificeringen som e-metanol bygger på dokumentation af brugen af vedvarende strøm, biogent CO2 og overholdelse af krav til massebalance og sporbarhed. Certificeringen gør det muligt at medregne brændstoffet i EU’s mål for vedvarende energi og bruge det i sektorer som skibsfart, luftfart og industri.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.