DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Inflationen falder kun meget lidt i eurolandene

Priserne i eurolandene stiger fortsat med mere end de to procent årligt, som er centralbankens målsætning.  
2. JUL 2024 14.15
Økonomi

Inflationen faldt en lille smule i juni i de lande, der har euroen som valuta. EU's statistikbureau, Eurostat, har opgjort inflationen i eurozonen i juni til 2,5 pct. Det er 0,1 pct. lavere end i maj, og dermed er man kommet endnu tættere på målet om en årlig inflation på to procent. Men bevægelsen sker med museskridt, konstaterer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

- Inflationen falder ikke lige så hurtigt som ønsket, og derfor kommer renten ikke lige så hurtigt ned, som den kom op, skriver han i en kommentar med henvisning til det kommende rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Det foregår 18. juli, og her forventer Allan Sørensen med baggrund i de aktuelle tal ikke, at der bliver ændret på den ledende rente.

Med til billedet hører, at inflationen i servicesektoren er hele 4,1 pct. Det skyldes de høje lønstigninger, der er blevet givet på det seneste, og som risikerer at starte en løn- og prisspiral.

- Udviklingen i tjenestepriser bliver helt afgørende for, om ECB sænker renten yderligere. Som det ser ud nu, er der forhåbentlig udsigt til yderligere rentenedsættelser i år. Døren er stadig åben for, at ECB vil sænke renten igen til september.

- Men hvis ikke inflationen kommer mere under kontrol, er der risiko for at rentenedsættelserne bliver udskudt, siger Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

I Danmark var den generelle inflation 2,2 pct. i maj, hvilket var uændret i forhold til april. Tjenestepriserne var 3,2 pct. højere end i maj sidste år.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/inflationen-falder-kun-meget-lidt-i-eurolandene

GDPR