Det er fra den ene yderlighed til den anden med den danske inflation. For et år siden stod vi med den højeste inflation i 40 år, da forbrugerpriserne i oktober var 10,1 pct. højere end 12 måneder før.

Klip til nu, og situationen er helt anderledes. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var forbrugerpriserne i oktober 0,1 pct. højere end et år før. Vi er altså tæt på deflation - at forbrugerpriserne generelt falder. Det skyldes primært, at energipriserne har taget et stort fald. Udviklingen har taget Tore Stramer, cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, på sengen.

- Det massive fald i inflationen over det seneste år er ikke set større siden midten af 70'erne, bemærker han i en skriftlig kommentar.

Udviklingen i inflationen er ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, en "vild" situation.

- Det er her og nu godt nyt for de danske forbrugere, som stod i en penibel situation sidste år, skriver han i en kommentar til tallene.

Varerne kan blive billigere den kommende tid

Selv om priserne i oktober over en bred kam stort set ikke var højere end for et år siden, kan de dog stadigvæk mærkes. De er omkring ti pct. højere end for to år siden. Men ifølge Jeppe Juul Borre er der udsigt til, at nogle varer kan blive billigere den kommende tid.

Det skyldes blandt andet, at de globale fødevarepriser nu er 24 pct. lavere, end da de toppede sidste år. Også Tore Stramer fra Dansk Erhverv ser tegn på, at fødevarepriserne har toppet. Ses der kun på dem, faldt de 0,8 pct. i oktober.

- Ser vi fremad, så er det vores forventning, at fødevarepriserne vil falde yderligere frem mod årsskiftet og ind i 2024. Flere supermarkeder har allerede sat priserne ned på en række fødevarer, og et flertal forventer at sænke priserne over de kommende tre måneder, skriver han i en kommentar.

Energipriserne trak længe priserne op

Han tror dog ikke, at fødepriserne kommer ned på de samme niveauer, som før energipriserne steg voldsomt. Forbrugerpriserne er de priser, som forbrugerne betaler. De udregnes ved at se på et bredt udsnit af varer.

Til inflationstallet indsamles 23.000 priser på alt fra mælk til benzin fra 1600 butikker, virksomheder og institutioner. Når inflationen er aftaget så massivt, skyldes det ifølge økonomen primært, at prisen på energi som benzin og gas har taget et stort dyk.

Energipriserne steg gevaldigt, efter at Rusland begrænsede sin normalt store eksport i forbindelse med krigen i Ukraine. Men priserne er altså faldet igen. Ifølge Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, får inflationen derfor hjælp fra matematikkens verden.

- I starten af 2024 er inflationen formentlig igen over to pct., vurderer han i en kommentar.

Verdens centralbanker har også hævet renten i et forsøg på at få styr på inflationen. Ses der på det, der hedder kerneinflationen - hvor energipriser og ikkeforarbejdede fødevarer holdes ude - er billedet da også et andet. Her var priserne i oktober 3,3 pct. højere end 12 måneder før. Ifølge økonomen er det vigtigt med en inflation omkring to pct..

- Vedvarende prisfald eller stilstand i priserne gennem længere tid er skadeligt for samfundsøkonomien, da forbrugerne vil udskyde deres forbrug.

- Indkomsterne vil stå i stampe, da det er svært at kræve en lønforhøjelse, hvis priserne falder og falder. Langvarige prisfald sætter derfor nogle meget giftige økonomiske spiraler i gang, skriver han.

Også Tore Stramer fra Dansk Erhverv tror, at inflation vil komme op i nærheden af to pct. i første halvdel af næste år.

- Selv om inflationspilen nu igen peger opad, så er der dog heldigvis fortsat udsigt til en mærkbar genopretning af danskernes realløn.

/ritzau/

Inflation er gået fra tårnhøj til lav på et år