DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Royal Wagenborg

Ineos bestiller CO2-skib til Project Greensand

Ineos og Royal Wagenborg har underskrevet en aftale om levering af et nybygget CO2-skib til Project Greensand.
13. NOV 2024 10.20
Carbon Capture & Storage
Transport

Ineos er en af projektpartnerne bag CO2-lagringsprojektet Project Greensand, som vil lagre CO2 i Nini-feltet i Nordsøen. Ineos har bl.a. til det Greensand projektet ambitionener om at etablere udskibning af CO2 til Greensand fra de danske havne i Esbjerg og Hirtshals. Men for at CO2'en kan udskibes, er der selvfølgelig brug for skibe. 

Det problem er dog blevet en smule mindre efter Ineos og det hollandske rederi Royal Wagenborg tirsdag under overværelse af den danske og holladnske konge underskrev en kontrakt om levering af et CO2-skib til Project Greensand. Det oplyser Ineos i en pressemeddelelse.

- Med Project Greensand er Ineos gået forrest, hvor vi har demonstreret sikker og effektiv lagring af CO2 i Nordsøens undergrund, og vi har en klar ambition om at etablere det første CO2-lager inden for EU inden 2026. Aftalen mellem Royal Wagenborg og Ineos er et meget vigtigt skridt mod etableringen af hele CCS-værdikæden i industriel skala, siger Mads Gade, som er landechef for Ineos Energy Danmark.

Første dedikerede CO2-skib

Aftalen med Royal Wagenborg markerer den første anvendelse af et dedikeret CO2-skib til Project Greensand og er en central del i at etablere en fuld CO2-fangst-, transport- og lagringsværdikæde. Tidligere har Blue Water og Esvagt stået bag opgraderingen af skibe, så de kan bruges til transporten. Men det bestilte specialbyggede CO2-skib, designet til at opfylde de højeste standarder for sikkerhed og effektivitet, vil muliggøre storskala transport af CO2 til Greensand-lageret i den danske del af Nordsøen.

- Manglen på dedikerede CO2-skibe har været en flaskehals for udviklingen af CCS-projekter i Europa. Samarbejdet mellem Ineos og Royal Wagenborg er et gennembrud for opfyldelsen af EU's klimamål og tilvejebringer en praktisk løsning for storskala CO2-transport. Aftalen fremhæver Ineos', Royal Wagenborgs og regeringerne i Nederlandene og Danmarks engagement for at skabe en bæredygtig fremtid ved nedbringelse af CO2-emissionerne, siger David Bucknall, CEO for Ineos Energy.

Project Greensand arbejder på at opstarte storskala CO2-lagring i Nordsøen i slutningen af 2025 eller begyndelsen af 2026. Ambitionen er, at op til 400.000 tons CO2 vil blive lagret årligt, og at lagerkapaciteten senere udvides gradvist, så op til otte millioner tons CO2 vil kunne lagres om året under Nordsøens havbund fra 2030.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/ineos-bestiller-co-sub-2-sub-skib-til-project-greensand

GDPR