DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vinderen af Green Power Prisen 2024 er Hybrid Greentech. På scenen fra venstre: Rasmus Rode Mosbæk, adm. direktør og grundlægger af Hybrid Greentech, Andreas Barnekov Thingvad, Trading Systems Director og Martin Gram, Chief Business Development Officer. Foto: Jeppe Carlsen, Green Power Denmark.

Hybrid Greentech vinder pris for intelligente energilagringsløsninger

Green Power Denmark har tildelt Green Power Prisen 2024 til Hybrid Greentech for deres avancerede, storskala og intelligente energilagringsløsninger
24. MAJ 2024 8.44
Research & Development

I konkunrence med Eurowind Energy og Europa-Parlamentarikeren Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre er Hybrid Greentech løbet med Green Power Denmarks pris Green Power Prisen 2024. Det oplyser Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Green Power Prisen er skabt for at hylde dem, der tør træffe modige beslutninger og gøre en forskel i den grønne omstilling.

I år har fokus været på dem, som går forrest og fremmer elektrificering. I bedømmelsen har juryen vægtet modige beslutninger og elektrificeringen af det danske samfund til inspiration for resten af Europa. På alle tre kriterier har Hybrid Greentech udmærket sig.

Virksomhedens udvikler intelligente energilagringsløsninger, som i de perioder, hvor der er overskud af vedvarende energi i forhold til forbruget, kan opbevare energien i alt fra varmepumper, batterier til køleanlæg eller smelteovne gennem AI-drevne virtuelle kraftværker.

- Det er netop innovative og fremsynede indsatser som disse, vi gerne vil hylde med Green Power Prisen. Den teknologi, som Hybrid Greentech har udviklet, viser, hvordan kunstig intelligens og grøn omstilling kan gå hånd i hånd. En teknologi, der har krævet et enormt mod og vedholdenhed fra grundlægger Rasmus Rode Mosbæk og resten af holdet bag, siger Kristian Jensen, som er adm. direktør i Green Power Denmark.

Prisen blev overrakt på Green Power Denmarks Topmøde 2024, hvor grundlægger Rasmus Rode Mosbæk modtog et diplom og 30.000 kroner til et grønt formål. Hybrid Greentech har valgt at donere de 30.000 kr. til ENGIE Energy Access i Kenya gennem Carbon Clear, der laver off-grid energiløsninger i Kenya ved at distribuere solcellekit til landdistrikter og andre off-grid områder. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/hybrid-greentech-vinder-pris-for-intelligente-energilagringsloesninger

GDPR