DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Dyrere benzin og diesel har det seneste års tid været med til at øge de danske forbrugerpriser. (Arkivfoto)
Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix

Høje energipriser giver forbrugerpriserne største hop siden 2008

Ser man bort fra 2008, skal man tilbage til 1989 for at finde større årlige stigninger i forbrugerpriserne.
10. FEB 2022 12.20

Det seneste års tid er det blevet dyrere at være forbruger i Danmark. De danske forbrugerpriser er således steget med 4,3 pct. i januar i forhold til året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen er den største målt henover et år siden august 2008. Dengang var forbrugerpriserne steget med 4,4 pct. i forhold til et år tidligere. Hvis man ser bort fra august 2008, skal man tilbage til 1989 for at finde højere årlige stigninger i forbrugerpriserne - også kendt som inflationen. I januar 2022 er det særligt energipriserne, der har drevet forbrugerpriserne opad i forhold til et år tidligere.

Elektricitet, benzin og gas er blevet dyrere hen over det seneste år, og de tre kategorier står alene for de knap 2,4 procentpoint af inflationen det seneste år.

Der er kun meget få kategorier, hvor varerne er blevet billigere de seneste 12 måneder. Kun alkohol, tobak, kommunikation og beklædning trækker forbrugerindekset i nedadgående retning.

Ifølge Niklas Prafke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, betyder det seneste års stigning i forbrugerpriserne, at en typisk dansk familie med to børn må betale 18.600 kroner mere for de samme varer og tjenester end et år tidligere.

- Inflationen gør ondt på danskernes pengepung. De seneste måneder er inflationen accelereret, og priserne har taget et markant spring op. Det betyder, at vi skal have flere penge op af lommen, når vi er ude at handle, og når vi skal betale el- og varmeregningerne, siger Niklas Praefke i en skriftlig kommentar.

Han forventer, at inflationen vil fortsætte med at ligge over tre pct. de kommende måneder. Inflationen vil dog gradvist falde, i takt med at energiprisstigningerne glider ud af inflationstallene, da de næppe kan fortsætte med at stige.

- Faldet vil ikke blive helt så stort, da den store mangel af både materialer og medarbejdere vil være med til at lægge et fortsat pres på virksomhedernes omkostninger. Samlet forventer jeg, at inflationen om et år vil være lavere end i dag, siger Niklas Praefke.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/hoeje-energipriser-giver-forbrugerpriserne-stoerste-hop-siden-2008

GDPR