DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Hirtshals får et af Danmarks Første flydende gas tankanlæg

I slutningen af året vil der kunne tankes LNG på et nyt tankanlæg i Hirtshals, men tiden er det håbet at også grønnere gas kan blive tanket på LNG-stationen.
18. APR 2023 13.18
Gas
Havne
Power-to-X

Et samarbejde mellem Hirtshals Havnefond, Hirtshals Transport Center og Q8, realiserer at et af landets første LNG-anlæg bliver placeret på Hirtshals Transport Center nær Hirtshals Havn inden udgangen af 2023.

- LNG-tankstationen vil gøre det muligt for den tunge transport at konvertere fra diesel- til gasdrift, og dermed bliver Jyllandskorridoren den første strækning i Danmark, hvor gasdrevne lastbiler kan bruges på lige fod med traditionelle, dieseldrevne lastbiler. Godstransportkorridoren over Hirtshals er på den måde med til at tegne fremtiden for landtransportsektoren og samtidig sikre korridorens attraktivitet for en stadig mere klimabevidst transportsektor, siger Per Holm Nørgaard, CEO hos Hirtshals Havn.

Opførelsen af LNG-tankanlægget er samtidig et skridt nærmere realiseringen af Hirtshals Havns fremtidsplaner om at opgradere havnen til en version 2.0. Planerne omfatter, sammen med en væsentlig udvidelse og facilitetsforbedring, bl.a. ambitionen om at blive den grønneste trafikhavn i Europa på gods, transport og logistikløsninger samt produktion af bedre alternativer til de traditionelle brændstoffer.

Mere klimavenligt

Ved åbningen af anlægget på Hirtshals Transport Center vil det være muligt at tanke LNG. Sammenlignet med diesel udleder LNG-lastbiler op til 20 pct. mindre CO2e, eliminerer udledningen af svovl og reducerer markant emissionen af skadelige partikler. Forventningen er, at det inden for en kortere årrække vil være muligt at tanke flydende biogas (LBG) i Hirtshals.

Hos investorerne bag projektet er der tilfredshed med at kunne bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren og samtidig støtte udviklingen og væksten af erhvervsaktiviteterne i Hirtshals.

- Vi forventer, at det inden for en overskuelig tidshorisont er muligt at tanke LBG - altså flydende biogas, der er produceret ved hjælp af vindmøllestrøm - på anlægget, og dermed har vi en direkte linje fra vindmøllerne i Hirtshals til et mindre klimabelastende alternativ til de lastbiler, der tankes på Hirtshals Transport Center, siger bestyrelsesformand for Hirtshals Havnefond, Tom Frandsen.

Det første LNG-anlæg til lastbiler åbnede i Padborg i januar 2022. LNG-anlægget på Hirtshals Transport Center kan efter planen sættes i drift i november 2023.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/hirtshals-faar-et-af-danmarks-foerste-flydende-gas-tankanlaeg

GDPR