Det med at spotte tendenser og nye strømninger tidligt er noget, der er vigtigt også for en virksomhedsleder. Adm. direktør og ejerleder Jesper Pedersen i Hanstholm Skibssmedie har fanget det for meget længere siden. Han er nemlig anden generation i virksomheden, som hans far startede.

- Jeg kunne se, at min far kørte derudad med fuld fart med arbejdet, hvor vi brugte meget energi på det, der gav mindst penge. Det fik vi ændret, fortæller Jesper Pedersen.

Måske har Jesper Pedersen ikke gået på Harvard Business School, men man skal tage ikke fejl. Han bruger de samme slags analytiske værktøjer i sin måde at drive og udvikle sin forretning på. Det er der en grund til.

- Jeg gik på mange intense lederkurser, men hver gang så flød det ud i sandet igen efter tre måneder, når jeg kom hjem. Derfor besluttede jeg at gå til psykolog. Jeg havde det ikke skidt eller noget, men der måtte en forandring til, fortæller Jesper Pedersen.

Det var ikke en beslutning som direktøren fortrød - tværtimod. Samspillet mellem lederkurserne og arbejdet med selvudvikling gav nemlig et godt resultat.

- Først da jeg vidste, hvem jeg selv var, kørte det med virksomheden, fortæller Jesper Pedersen.

- Hvor mange mennsker tror du, husker at tage deres mavefornemmelse med, når de tager rationelle beslutninger med hjernen?, spørger han.

Bløde værdier i en hård branche

Det med at huske mavefornemmelsen er med sikkerhed noget, som langt de fleste mennesker glemmer også i deres professionelle liv. I Jesper Pedersens virksomhed har det også betydet, at han i dag tænker i diversitet, når han ansætter medarbejdere.

- Vi kommer jo ofte til at ansætte nogle, der minder meget om os selv. Jeg tænker meget på at ansætte dem, der er anderledes end mig selv, fortæller Jesper Pedersen.

Selv når der har været medarbejdere, hvor det måske ikke lige har kørt så godt, så går virksomhedslederen videre end blot at konstatere. Han spørger ganske enkelt efterfølgende, hvorfor det ikke kørte så godt.

- I 85 pct. af gangene hvor der er problemer, så er det på hjemmefronten, der er noget galt. Det viser sig altid se senere, fortæller direktøren.

Det er også en af grundene til, at han har hyret konsulenter til at lære medarbejderne bløde værdier. Også her er der blevet tænkt i diversitet med god grund.

- Vi har ingen kvinder ansat. Derfor har jeg krævet, at mindst en af konsulenterne skal være en kvinde, fortæller Jesper Pedersen, der vil udvikle sine medarbejdere sammen med virksomheden.

- Hvis man har det godt derhjemme, så har man det også godt på arbejde, konstaterer han.

De gode ideer, der blev skudt ned

Ideer og forretningsudvikling er noget, som Jesper Pedersen har haft med ind i virksomheden helt fra begyndelsen, hvor faren stadig var lederen. Men ideerne blev altid ikke modtaget godt, og det har også noget med Hanstholm Havns alder at gøre.

- Havnen blev bygget i slutningen af 1960'erne, og alle der kom hertil var tilflyttere i starten af 20’erne som min far. De kom og satsede alt med deres virksomheder, fortæller Jesper Pedersen om satsninger, der gik virkeligt godt for mange.

Den risikovillighed, som man har i begyndelsen af 20’erne, fortsætter dog ikke evigt. Specielt ikke hvis man har opnået succes og er blevet sat og tilfreds.

Det ser Jesper Pedersen som en general tendens hos virksomhederne i Hanstholm Havn, når de første virksomhedsejerne havde nået en bestemt alder, så var de ikke åbne for fornyelsen.

- De ville ikke lytte til de gode ideer og på et tidspunkt, så holder man op med at komme med nye ideer, siger Jesper Pedersen.

Som 48-årig ser han sin egen generations ejerledere på havnen i Hanstholm i en alder nu, hvor ideerne stadig kan få plads og lov til at udvikle sig.

Udviklingen er forlængst begyndt i Hanstholm

Ideerne, muligheder og momentum med en kommende grøn omstilling er allerede i fuld gang, oplever virksomhedslederen.

- Når de store vindmøllevinger til Østerild Testcenter kommer hertil med skibe, så kommer der folk helt fra Tyskland og holder her på havnen og kigger på det. Mange her er irriterede over det, og siger den slags turister ikke lægger penge her. Men det passer jo ikke, for når de har kigget på, at vingerne bliver kørt væk, så går de ind på røgeriet og spiser et stjerneskud, fortæller Jesper Pedersen, hvis virksomhed ligger nabo til et røgeri med et særligt lovprist stjerneskud.

Her ser Jesper Pedersen en sammenligning med en udvikling, der begyndte små 13 km syd for Hanstholm i Klitmøller for 15 år siden.

- Den gang kom surferne, og der var folk også irriterede på dem, fordi de ingen penge brugte. De boede i autocampere på rastepladserne og kom først på diskotekerne, når det var gratis at komme ind.

- Men så kom Klitmøller til at hedde Cold Hawaii og huspriser steg til det tredobbelte, fortæller han.

Om udviklingen går den samme vej i Hanstholm vil tiden vise, men virksomhedslederen ser allerede en tendens med nye gastronomiske virksomheder, der trækker mennesker til.

- Det gør noget, når der kommer folk og åbner restauranter som Madbar, Medvind og Røgeriet. Det trækker mennesker til, fortæller Jesper Pedersen om en udvikling, der lige er begyndt i Hanstholm.

Hanstholm Skibssmedie: Klar til nye ideer og grøn forretningsudvikling