
DIS/Creadis, der er en fremtrædende ingeniørvirksomhed med over 25 års erfaring inden for blandt andet vindbranchen, skal have nye formand. Det sker efter at Søren Bunk, en af virksomhedens grundlæggere og langvarig bestyrelsesformand, træder tilbage fra sin rolle som formand og fortsætter som bestyrelsesmedlem.
Afløseren på formandsposten har DIS/Creadis fundet i form af Mads-Ole Astrupgaard, der indtil udgangen af 2022 var CEO for Fritz Schur Technical Group. DIS/Creadis beskriver selv Mads-Ole Astrupgaard som en "bemærkelsesværdig profil inden for den grønne sektor", som man forventer bringer "værdifuld ekspertise og et nyt perspektiv til bestyrelsen."
- Mads-Ole Astrupgaards ekspertise vil være uvurderlig, mens vi fortsætter med at udvikle os inden for den vedvarende energisektor. Hans lederskab vil yderligere styrke vores position i sektorens transition mod bæredygtighed og digitalisering, siger Kenneth Schmidt Jensen der er administrerende direktør i DIS/Creadis.
Bestyrelsesrokaden skal ifølge DIS/Creadis' afspejle virksomhedens engagement i innovation, vækst og en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
- Jeg er virkelig begejstret for at blive en del af det stærke og kompetente team hos DIS/Creadis. Et team, der har opbygget en imponerende virksomhed gennem organisk vækst. Jeg ser en lys fremtid for vores virksomhed, og jeg vil forsøge at styrke vores internationale vækst og skalere vores forretninger. Det har stor betydning for mig, at vi gør dette uden at gå på kompromis med det solide fundament, som forretningen er bygget på. Vi skal være loyale over for vores rødder, vores værdier og vores afprøvede strategier, samtidig med at vi omfavner nye muligheder for at fremme innovation og bæredygtighed, siger Mads-Ole Astrupgaard om sin nye post.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.