
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har besluttet at droppe fremtidig olieefterforskning på og omkring Grønland. Det skriver Ingeniøren.
- Naalakkersuisut har vurderet, at de miljømæssige konsekvenser ved olieefterforskning og olieudvinding er for store, siger minister for råstoffer Naaja H. Nathanielsen til Ingeniøren.
- Og de ressourcer vi bruger på at holde liv i drømmen om et olieeventyr kan avendes bedre i andre dele af vores erhvervsliv.
- Fremtiden ligger ikke i olie. Fremtiden tilhører den vedvarende energi, og hvad det angår, har vi meget at vinde, siger ministeren videre.
Hensyn til det sårbare arktiske miljø, den spirende turisme og landets hovedindtægtskilde, fangst og fiskeri, nævnes også som årsager til at droppe at forsøge at finde olie.
Desuden tyder regeringens beregninger på, at der ikke vil være kommerciel interesse for olieefterforskning i Grønland i fremtiden.
Flere investorer har også meldt ud, at de ikke vil efterforske i Arktis, fordi risikoen er for høj i forhold til gevinsten.
Ifølge Ingeniøren er der fire aktive kulbrinte-eftersøgningslicenser, som Grønland er forpligtet til at holde aktive, så længe licenshaverne efterforsker.
Selskabet bag et af de fire licenser har allerede udtrykt ønske om at tilbagelevere licensen.
Både miljøorganisationen Greenpeace og Verdensnaturfonden WWF bifalder den grønlandske beslutning.
Det vurderes, at der alene i Vestgrønlands undergrund er omkring 18 mia. tønder olie.
Den grønlandske regering, der overtog magten efter valget i april, har allerede leveret på valgløfter om at stoppe planer om uranudvinding i Sydgrønland.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.