Mandag meddelte klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at han på regeringens vegne ville lukke ned for det miniudbud om at søge om adgang og ret til at udnytte ressourcerne i Elly-Luke-oliefeltet, som ellers stod til at udløbe den 15. oktober.
Udmeldingen fra ministeren kom efter, at den eneste ansøger til udbuddet norske BlueNord, havde trukket sin interesse "efter at de har fundet potentielle tekniske udfordringer, haft overordnede kommercielle overvejelser og en intern vurdering af Elly-Luke-feltet i forhold til andre projekter," oplyste Energistyrelsen.
Beslutningen bringer ikke overraskende glæde hos Greenpeace. Organisationen er dog bekymret for, at loven stadig giver mulighed for nye, kommende miniudbudsrunder, selv om denne er blevet aflyst.
- Det er kun godt, at dette konkrete miniudbud nu stoppes. Men det her er slet ikke slut endnu, siger klimapolitisk leder Helene Hagel.
- Muligheden for fossil ekspansion skal endegyldigt lukkes. Det gælder denne konkrete udbudsrunde, men det gælder også alle fremtidige miniudbud og nabobloktilladelser.
Lars Aagaard vil nu tale med forligskredsen og ønsker derfor ikke at udtale sig om sagen, oplyste ministeriet mandag.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.